Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.

Microsoft-kontoen overgår til lokal valuta

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke ændringer er der sket?

Microsoft Points bliver ikke længere benyttet. Transaktioner på Xbox One og Xbox 360 foretages nu med din lokale valuta* i stedet for Microsoft Points. Det betyder, at du nu kan købe spændende Xbox-indhold på en ny, praktisk måde. Efter denne ændring kan du bruge en enkelt Microsoft-konto til at købe en bred vifte af indhold fra din Xbox One eller Xbox 360, i Windows Store på en tablet eller pc med Windows 8.1 og i Windows Phone Store på en Windows Phone 8. Det indhold, der kan købes, varierer efter enhed og område.

Hvordan påvirker denne ændring mig? 

Hvis der var nogen Microsoft Points tilbage på din Microsoft-konto, er de udgået, og vi har i stedet indsat et beløb i din lokale valuta på din Microsoft-konto. Dette beløb svarer til eller er større end værdien af dine Microsoft Points i Xbox-butikkerne. Det beløb, som vi har indsat, indgår i en kampagne, og det forbliver på din Microsoft-konto indtil 1. juni 2015. Men de midler, som du køber og indsætter på din konto, får ikke en udløbsdato. Du kan nu bruge lokal valuta eller Xbox-gavekort (i din lokale valuta) sammen med de øvrige betalingsmåder, der er tilgængelige i dit område, når du køber dit favoritindhold på din Xbox One eller Xbox 360.

Hvad sker der med mineMicrosoft Points-kort?

Hvis du stadig har Microsoft Points-kort eller -koder, kan du indløse dem på din konsol eller Xbox.com, så indsætter vi et pengebeløb i din lokale valuta på din Microsoft-konto. Dette beløb svarer til eller er større end værdien af dit Microsoft Points-kort eller din Microsoft Points-kode i Xbox-butikkerne (Xbox-butikkerne omfatter Xbox Games Store, Xbox Video Store og Xbox Music Store). Microsoft har indtil videre ingen planer om at stoppe med at acceptere tidligere købte Microsoft Points-kort og -koder. Det beløb, vi indsætter på din Microsoft-konto i forbindelse med kampagnen, udløber ét år fra den dato, hvor Microsoft Points-kortene eller -koderne blev indløst. Gælder kun for USA/Canada: Vi tilføjer ikke skatter og afgifter, når du bruger de penge, som vi sætter ind på din konto i forbindelse med, at du indløser dit Microsoft Points-kort eller din Microsoft Points-kode. Tilgængeligheden af Microsoft Points-kort varierer efter område.

Hvad sker der, hvis jeg har en Xbox Live Gold Family Pack?

Du behøver ikke foretage dig noget. Din Microsoft-konto overgik til lokal valuta, da din Xbox Live Gold Family Pack blev konverteret til et individuelt Xbox Live Gold-medlemskab.

Hvordan kan jeg tjekke saldoen på min Microsoft-konto?

Du kan tjekke saldoen på din Microsoft-konto ved at gå til siden med oplysninger om transaktioner på din Microsoft-konto.

Hvilke områder påvirkes af denne ændring?

Microsoft Points udgår i alle områder. Det indhold, som du indtil nu har kunnet købe for Microsoft Points, kan nu købes med lokal valuta følgende steder:

Argentina Frankrig Mexico Spanien
Australien Tyskland Nederlandene Sverige
Østrig Grækenland New Zealand Schweiz
Belgien Hong Kong S.A.R. Norge Taiwan
Brasilien Ungarn Polen Tyrkiet
Canada Indien Portugal Forenede Arabiske Emirater
Chile Irland Rusland Storbritannien
Colombia Israel Saudi-Arabien USA
Tjekkiet Italien Singapore  
Danmark Japan Slovakiet  
Finland Korea Sydafrika  

Hvordan har Microsoft beregnet det beløb, der blev indsat på min Microsoft-konto?

Vi vil gerne give vores kunder en problemfri og positiv oplevelse, og derfor tager vi højde for mange faktorer for at sikre, at det beløb, vi indsætter på din Microsoft-konto, svarer til eller er større end værdien af dine Microsoft Points i Xbox-butikkerne. Værdien af Microsoft Points i Xbox-butikkerne svarer ikke altid til udsalgsprisen. Udsalgsprisen bestemmes af forhandleren, mens værdien i Xbox-butikkerne afspejler værdien af Microsoft Points i Xbox-butikkerne.

Hvad sker der med mine Xbox Live-belønninger?

I august 2013 blev alle de Microsoft Points, du havde optjent, men endnu ikke havde fået, indsat på din konto. Da din konto overgik til lokal valuta, indsatte vi et beløb på din konto, som svarer til eller er større end værdien af dine Microsoft Points i Xbox-butikkerne, herunder værdien af dine Xbox Live-belønninger. Dine Microsoft Points blev herefter trukket tilbage.

Hold dig opdateret om de seneste nyheder om Xbox Live-belønninger på Xbox Live Rewards, eller følg os på Twitter på @XboxLIVErewards.

Hvis nogle af eller alle pengene i lokal valuta på min Microsoft-konto har en udløbsdato, hvordan kan jeg så sikre mig, at jeg først bruger de penge, der udløber tidligst?

Hvis du vælger at foretage et køb med pengene på din Microsoft-konto, så benytter vi automatisk de penge, der har den korteste udløbsdato, først.

Kan jeg købe penge i lokal valuta online til min Microsoft-konto?

Xbox-gavekort kan købes på vores onlineforhandleres websteder og hos lokale forhandlere. Tilgængeligheden af Xbox-gavekort varierer efter område. Disse gavekort kan indsættes på din Microsoft-konto online.

Hvordan kan jeg indløse mine koder?

Sådan indløser du en kode på din Xbox One:

  1. Sørg for, at din konsol har en bredbåndsforbindelse til internettet.
  2. Sig "Xbox, use a code" ("Xbox, brug en kode"), eller vælg Xbox Store.
  3. Vælg Browse Games.
  4. Vælg Use a Code.
  5. Følg vejledningen på skærmen, og brug koden nederst på kortet.

Sådan indløser du en kode på din Xbox 360:

  1. Log på Xbox Live med den Microsoft-konto, du vil bruge koden til.
  2. Tryk på Guide -knappen på controlleren.
  3. Gå til Games & Apps, og vælg  Redeem Code.
  4. Angiv den forudbetalte kode på 25 tegn, og vælg Done.
  5. Klik på Yes for at bekræfte indløsningen, når du bliver bedt om det.

Når din Microsoft-konto er overgået til lokal valuta på en Xbox One eller Xbox 360, kan du også indløse dine koder på Xbox.com:

  1. Gå til Indløs kode på computeren, og log på med din Microsoft-konto.
  2. Angiv den forudbetalte kode på 25 tegn, og klik på Indløs kode.

Kan jeg overføre penge fra én Microsoft-konto til en anden?

Nej. De penge, der står på din Microsoft-konto, kan ikke overføres til en anden Microsoft-konto. Du kan bruge Xbox-gavekort, når du skal give en gave. De kan købes hos lokale forhandlere eller på vores onlineforhandleres websteder. Tilgængeligheden af Xbox-gavekort varierer efter område.

Skal jeg bruge pengene på min Microsoft-konto som min primære betalingsmåde?

Nej. Pengene i lokal valuta er valgt som din primære betalingsmåde, men du kan tilføje eller vælge en anden betalingsmåde, der kan benyttes i dit område, f.eks. et kreditkort.

Kan jeg dele betalingen mellem mine penge i lokal valuta og et kreditkort?

Ja. Hvis du ikke har nok penge i lokal valuta på din Microsoft-konto til at betale for indholdet, kan du i forbindelse med de fleste køb betale det resterende beløb med dit kreditkort eller via din PayPal-konto. Tilgængeligheden af PayPal varierer efter område. Du skal dog først vælge at foretage købet med dit kreditkort eller din PayPal-konto. Derefter får du mulighed for at bruge de penge, der står på din konto. Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at opdele betalingen for køb af indhold.

Skal jeg betale skatter og afgifter, når jeg køber indhold i Xbox-butikker?

Vi tilføjer ikke skatter og afgifter, når du køber indhold for de penge, som vi sætter ind på din konto på overgangstidspunktet. Men når du bruger penge, som du har indsat på din konto efter overgangen (herunder fra Xbox-gavekort), bliver alle gældende skatter og afgifter pålagt dit køb.

Hvad med den moms, som jeg betalte, da jeg købte mine Microsoft Points? Skal jeg betale moms to gange?

Nej. Hvis du bor i et område, hvor du skal betale moms, indsætter vi et beløb i din lokale valuta på din Microsoft-konto. Dette beløb svarer til eller er større end værdien af dine Microsoft Points i Xbox-butikkerne (inkl. moms). Du skal altså kun betale moms én gang.

Hvorfor angives prisen for noget af det indhold, der kan downloades i spil (DLC), stadig i Microsoft Points?

Priserne på nogle af de DLC-pakker, som du kan købe inde fra dine spil, vises ikke i første omgang i lokal valuta. Hvis du ser en DLC-pakke, der er prissat i Microsoft Points, skal du blot fortsætte med købet på normal vis og klikke på knappen Hent eller Køb – så vises prisen i din lokale valuta. Når du bekræfter dit køb, bliver transaktionen gennemført og afregnet i lokal valuta.

Hvor kan jeg bruge pengene på min Microsoft-konto?

Pengene i lokal valuta på din Microsoft-konto kan bruges til at købe en bred vifte af indhold fra Xbox One eller Xbox 360, i Windows Store på en tablet eller pc med Windows 8.1 og i Windows Phone Store på en Windows Phone 8 og på Xbox.com. Det indhold, der kan købes, varierer efter enhed og område.

Kan jeg købe et Xbox Live Gold-medlemskab med pengene i lokal valuta på min Microsoft-konto?

Pengene i lokal valuta på din Microsoft-konto kan ikke på nuværende tidspunkt bruges til at købe et Xbox Live Gold-medlemskab.

Kan jeg købe musik med pengene i lokal valuta på min Microsoft-konto?

Du kan bruge pengene i lokal valuta på din Microsoft-konto til at købe et Xbox Music Pass på Xbox One eller i Xbox Music-appen på en tablet eller pc med Windows 8.1. Hvis du vil have flere oplysninger om opgraderingen til Xbox Music, skal du gå til Xbox Music. Datoerne og den musik, der kan købes, varierer efter enhed og område. Se tilgængeligheden efter område i oversigten nedenfor.

Kan jeg købe eller leje film og tv-programmer med pengene i lokal valuta på min Microsoft-konto?

Du kan købe eller leje de nyeste film og tv-programmer via Xbox Video-appen, som du nu kan få adgang til via din Xbox One, Xbox 360, din tablet eller pc med Windows 8.1, din Windows Phone 8 og via internettet på XboxVideo.com. Du kan finde flere oplysninger på Xbox Video. Tilgængeligheden af film og tv-programmer varierer efter enhed, område og tidspunkt. Se tilgængeligheden efter område i oversigten nedenfor.

Kan jeg stadig købe film, tv-serier og musik på Zune?

Zune Store understøtter ikke længere leje og køb af indhold. Når din Microsoft-konto er overgået til lokal valuta, udgår dine Microsoft Points, og du vil ikke længere kunne leje eller købe indhold på Zune Store. Du kan finde flere oplysninger om disse ændringer på siden Der sker vigtige ændringer på Zune Store.

Hvor kan jeg få Xbox Music og Xbox Video?

Xbox Music: Gratis streaming Pass og køb af numre Xbox Video: Film Xbox Video: Tv
USA USA USA USA
Storbritannien Storbritannien Storbritannien Storbritannien
Frankrig Frankrig Frankrig Frankrig
Italien Italien Italien Italien
Australien Australien Australien Australien
Spanien Spanien Spanien Spanien
Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland
Canada Canada Canada Canada
Nederlandene Nederlandene Nederlandene  
Schweiz Schweiz Schweiz  
Belgien Belgien Belgien  
Østrig Østrig Østrig Østrig
Irland Irland Irland Irland
New Zealand New Zealand New Zealand New Zealand
Portugal Portugal Norge Norge
  Sverige Sverige Sverige
  Finland Finland Finland
  Mexico Mexico Mexico
  Danmark Danmark Danmark
  Brasilien Brasilien Brasilien
  Japan* Japan Japan
  Norge    
  Argentina    

*Music Pass er ikke tilgængeligt i Japan. Får dette betydning for mine muligheder for at bruge mit Zune Music Pass?

Nej. Du kan stadig streame eller downloade numre med dit Zune Music Pass. Hvis du har det oprindelige Zune Music Pass, vil du også fortsat kunne indløse dine point til 10 månedlige numre via Zune Store.

Kan jeg bruge pengene på min Microsoft-konto til at købe abonnementer fra tredjeparter, f.eks. Netflix, HD-film fra Vudu, HBO GO og Hulu Plus?

Nej. Du kan ikke købe abonnementer fra tredjeparter i Xbox-butikkerne.

Kan jeg indløse valuta fra et andet område på min konto?

Nej. Du kan kun indløse valuta fra det område, din konto er knyttet til.*

Hvor kan jeg få mere at vide om pengene i lokal valuta på min Microsoft-konto?

Hvis du vil have flere oplysninger om pengene i lokal valuta på din Microsoft-konto, skal du gå ind på Ofte stillede spørgsmål om din Microsoft-konto.

*Priserne i De Forenede Arabiske Emirater vil være i USD.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Microsoft-kontoen overgår til lokal valuta", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?