Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Kinect til Xbox 360 – spiltip

Om spil

Sæt et spil på pause

Kinect-vejledningsgestus

Brug Kinect-vejledningsgestus til sætte spillet på pause eller til at åbne Vejledning til Kinect, når du spiller Xbox Kinect-spil. Det gør du ved at placere begge arme ned langs siden. Bevæg nu venstre arm lige ud i en vinkel på 45 grader fra kroppen.

Tip til spil for to spillere

To personer står ved siden af hinanden 2,4 m fra Kinect-sensoren.

Spillerne skal stå mindst 2,4 m fra skærmen, og de skal have så meget plads, at de kan bevæge sig uden at støde ind i hinanden.

Hvis der byttes om på spillere, kan du prøve følgende:

  • Lad begge spillere træde ud af spilleområdet og derefter ind i det igen én ad gangen.
  • Farven på spillernes tøj må ikke være ens, og der skal være tilstrækkeligt lys i rummet. Se Lysforhold i rummet til Kinect.

Hvis et spil ikke sporer en spiller eller sporer en anden i rummet:

  • Sørg for, at personer, som ikke spiller, ikke befinder sig i spilleområdet.
  • En spiller skal være mindst 1 meter høj.
  • En af spillerne holder hånden 5 cm fra sensoren i tre sekunder, og derefter træder han eller hun igen ind i spilleområdet. Sørg for ikke at røre sensoren. Spillet skulle på denne måde kunne finde begge spillere.
En hånd ca. 5 cm foran Kinect-sensoren

Hvis Kinect stadig ikke sporer spillerne præcist, skal du se Fejlfinding i forbindelse med kropssporing på Kinect-sensoren til Xbox 360.

Spillechat med Kinect

Kinect-sensoren har en indbygget mikrofon, som bruges til talegenkendelse og chat. Når du har oprettet forbindelse til Xbox Live, kan du chatte med dine venner ved hjælp af Kinect-sensoren. (Du behøver ikke hovedtelefoner).

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du chatter med venner, i Chat på Xbox Live på Xbox 360-konsollen.

Tænd Kinect-mikrofonen

Inden du tænder Kinect-mikrofonen, skal du tage hovedtelefonkablet ud af stikket eller fjerne de trådløse hovedtelefoner (hvis du bruger hovedtelefoner). En tilsluttet hovedtelefon deaktiverer Kinect-mikrofonen.

En skærm viser Xbox Guide, hvor indstillingen

Fra Xbox 360 Guide

  1. Log på Xbox Live fra konsollen.
  2. Tryk på Guide-knappen på controlleren.
  3. Vælg Chat & IM.
  4. Vælg Kinect Microphone for at slå mikrofonen til eller fra.
På en skærm vises vejledning til Kinect.

Fra Dashboard

  1. Log på Xbox Live fra konsollen.
  2. Udfør vejledningsgestus for at åbne Vejledning til Kinect.
  3. Peg med hånden på chatikonet (nederst til venstre på skærmen) for at slå mikrofonen til eller fra.

Bemærk! Hvis mikrofonen er tændt, og der er en anden person, som ikke kan høre dig, skal du se Fejlfinding i forbindelse med problemer med Xbox Live-chat på Xbox 360.

Sådan justerer du lydstyrken for chat

På en skærm vises fanen Voice under Preferences.

Fra Xbox 360 Guide

  1. Log på Xbox Live fra konsollen.
  2. Tryk på Guide-knappen på controlleren.
  3. Gå til Settings, og vælg Preferences.
  4. Vælg Voice.
  5. Vælg, hvad du vil justere:
    • Voice Volume: hvor højt andre personer lyder.
    • Game Volume: spillets lydstyrke under chat.

Bemærk! Disse indstillinger gælder privat chat og gruppechat. De gælder ikke chatsessioner, som er startet af et spils indbyggede chatfunktion.

Vil du bruge hovedtelefoner?

Hvis du vil, kan du tilslutte kabelforbundne eller trådløse hovedtelefoner. Når du gør dette, slås lyden på Kinect-mikrofonen automatisk fra. Når du vil bruge Kinect-mikrofonen, skal du tage hovedtelefonkablet ud af stikket eller fjerne de trådløse hovedtelefoner.

Hører du et ekko?

Hvis du hører et ekko, når du bruger chat, skal du gøre følgende:

  1. Start Kinect-tuneren for at kalibrere lyden. Se Brug lydtuneren på Kinect-sensoren til din Xbox 360.
  2. Hvis du stadig kan høre et ekko, skal du bede de venner, du chatter med, om også at køre Kinect-tuneren.

Videochat

Hvis du vil have at vide, hvordan du konfigurerer og bruger videochat, skal du se Kinect-video på Xbox 360.

Kinect-spil

Hvis du vil finde spil, der er designet til Kinect, skal du kigge efter disse logoer:

Logoet

Kræver Kinect

Du skal have en Kinect-sensor for at spille de spil, der har dette logo. Du kan styre alle aspekter af spillet med din krop og Kinect-sensoren. Du behøver ikke en spilcontroller.

Logoet

Bedre med Kinect

Spil med dette logo kræver ikke en Kinect-sensor, men de er meget sjovere, hvis du har en.

Brug Kinect-deling

Nogle Kinect-spil kan tage fotografier og optage videoer af dig og dine venner, mens I spiller. Du kan uploade disse fotografier og videoer til websteder såsom KinectShare.com. Du kan downloade og udskrive fotografier og videoer, der er uploadet til KinectShare.com, og du kan dele dem med dine venner og din familie på sociale netværkssteder såsom Facebook.

Billeder og videoer, der er uploadet til KinectShare.com

Hvis du vil uploade fotografier og videoer til KinectShare.com eller til lignende websteder, skal du være logget på Xbox Live, og indstillingen for Kinect-deling skal være Allowed. Denne indstilling er en del af din konsols indstillinger for onlinesikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger.

Skift indstillinger for Kinect-deling

  1. Log på med dit gamertag fra konsollen.
  2. Gå til Settings, og vælg derefter Privacy.
  3. Vælg Change Settings.
  4. Vælg Customize.
På en skærm vises
  1. Vælg Kinect Sharing.
  2. Vælg Allowed eller Blocked.
    • Allowed: Du kan overføre og dele fotos og videoer på websteder og tjenester som KinectShare.com. Brug din Microsoft-konto til at logge på KinectShare.com, og få vist dine uploadede fotografier og videoer. Få mere at vide.
    • Blocked: Du kan ikke uploade og dele fotografier og videoer på websteder og tjenester.

    Bemærk! Standardindstillingen for Xbox Live-barnekonti er Blocked. Standardindstillingen for en Xbox Live-voksenkonto eller -teenkonto er Allowed.

  3. Tryk på B på controlleren.
  4. Vælg Save and Exit.

Udfør disse trin for alle personer i familien. Hvis du ændrer en indstilling på en barnekonto, bliver du bedt om at angive Microsoft-kontoen (mailadresse og adgangskode) for den tilknyttede voksenkonto.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Kinect til Xbox 360 – spiltip", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side