Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Forza Horizon 3 – ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål om Forza Horizon 3? Her kan du få svar på almindelige spørgsmål.

På denne side

Forza Horizon 3 er et Xbox Play Anywhere-spil. Hvad betyder det?

Når du køber et Xbox Play Anywhere-spil digitalt, kan du spille det både på Xbox og Windows 10. Du skal kun købe spillet én gang via Store på din Xbox eller Windows 10-enhed, så vises det i dit bibliotek de steder, hvor du logger på.

Hvis du har købt spillet på Xbox, og du vil spille det på Windows 10, skal du logge på din Windows 10-enhed. Hvis spillet allerede er installeret på din enhed, vises det på applisten. Ellers kan du installere det ved at åbne Store og vælge Mit bibliotek.

Hvis du har købt spillet på Windows 10, og du vil spille det på din Xbox-konsol, skal du logge på konsollen og gå til Mine spil og apps. Hvis spillet allerede er installeret, vises det på din spilliste. Ellers kan du finde det i afsnittet Klar til at installere.

Hvis du vil vide mere om Xbox Play Anywhere, og se, hvilke spil der understøttes, skal du besøge webstedet Xbox Play Anywhere. Du kan også se Fejlfinding af problemer med Xbox Play Anywhere-spil, hvis du har problemer med at finde Forza Horizon 3 eller indhold på din Xbox One eller din Windows 10-enhed.

Jeg blev bedt om at opgradere min Windows-enhed for at kunne spille Forza Horizon 3. Hvilken version skal jeg bruge?

Din enhed skal køre version 1607, 14393.102 eller nyere, for at du kan downloade og installere Forza Horizon 3 på Windows 10.

Desuden skal din enhed køre en 64-bit version af Windows 10. Hvis du har en 32-bit version, kan du ikke spille Forza Horizon 3.

Hvis du vil tjekke, om du kører en korrekt version af Windows på din enhed, skal du se Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows-enhed.

Skal jeg have yderligere software for at kunne spille Forza Horizon 3 på min Windows-enhed?

Ja, du skal have DirectX 12 eller en senere version installeret for at kunne spille Forza Horizon 3. Hvis du vil tjekke, hvilken version af DirectX der er installeret på din enhed, skal du se Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows-enhed.

Hvilke hardwarekrav er der?

Hardwarekravene til Forza Horizon 3 vil variere, afhængigt af om du spiller på Xbox eller Windows 10. Besøg siden med oplysninger om produktet for hver platform for at se oplysninger om spillets størrelse, systemkravene (især for Windows 10-enheder) samt andre oplysninger om spillet.

Bemærk! Da dette er et Xbox Play Anywhere-spil, kan du købe det digitalt enten på Xbox eller Windows 10 og få begge versioner af spillet. Siderne med produktoplysninger viser kun specifikationer for hver platform til orientering – du skal ikke købe spillet to gange.

Xbox

Hvis du vil se installationskravene for Xbox, skal du besøge siden med produktoplysninger om Forza Horizon 3.

Hvis du vil tjekke, om din Xbox har nok ledig diskplads, skal du se Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows 10-enhed.

Windows 10

Hvis du vil se systemkravene for Windows 10, skal du besøge siden med produktoplysninger om Forza Horizon 3.

Hvis du vil tjekke, om din Windows 10-enhed har nok ledig diskplads, finde ud af, hvilket grafikkort der er installeret, og se andre vigtige oplysninger om din enhed, skal du se Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows 10-enhed.

Hvad sker der, hvis jeg downloader Forza Horizon 3 på en enhed, der ikke opfylder hardwarekravene?

Vi anbefaler, at du først tjekker enhedens specifikationer, for at sikre dig, at din enhed opfylder minimumkravene. Se Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows 10-enhed for at få flere oplysninger.

Hvis du allerede har downloadet spillet, kan du prøve at justere grafikindstillingerne i spillet under spilindstillingerne. Sådan gør du:

  1. Gå til Options i hovedmenuen.
  2. Vælg Video og derefter Screen Resolution.
  3. Vælg den laveste skærmopløsning. Det fungerer muligvis bedre med en lavere indstillinger.
  4. Indstil Dynamic Render Quality til Low. Dette burde give en bedre ydeevne, men en dårligere visuel kvalitet.

Du kan se en komplet liste med gode råd om, hvordan du kan forbedre spillets ydeevne, på Forza Motorsport-webstedet.

Hvor lang tid tager det at downloade Forza Horizon 3?

Downloadtiden kan variere. Den afhænger af din internetforbindelses hastighed. Det tager i gennemsnit 3 timer at downloade 30 GB med en forbindelse på 20 Mbps.

Tabellen nedenfor viser de anslåede downloadtider ved den aktuelle downloadhastighed.

Bemærk! Disse oplysninger er kun vejledende. De angiver ikke de faktiske downloadtider. Hvis du streamer indhold eller spiller spil eller streamer et spil fra din Xbox One til en Windows 10-pc, mens du downlader, vil båndbredden være begrænset og downloadtiden øges.

Aktuel downloadhastighed

Fil på 30 GB

Fil på 40 GB

Fil på 50 GB

Fil på 60 GB

Fil på 70 GB

2 Mb/s

33,3 timer

44,4 timer

55,6 timer

66,7 timer

77,8 timer

5 Mb/s

13,3 timer

17,8 timer

22,2 timer

26,7 timer

31,1 timer

10 Mb/s

6,7 timer

8,9 timer

11,1 timer

13,3 timer

15,6 timer

20 Mb/s

3,3 timer

4,4 timer

5,6 timer

6,7 timer

7,8 timer

50 Mb/s

1,3 timer

1,8 timer

2,2 timer

2,7 timer

3,1 timer

100 Mb/s

0,7 timer

0,9 timer

1,1 timer

1,3 timer

1,6 timer

200 Mb/s

0,3 timer

0,4 timer

0,6 timer

0,7 timer

0,8 timer

Eksempel

Hvis du f.eks. installerer en fil på 40 GB, og der er downloadet 25 procent (der mangler 30 GB), og din forbindelseshastighed er 10 Mb/s, burde det tage ca. 4,4 timer at downloade. Det antages her, at downloadhastigheden forbliver den samme.

Du må ikke annullere downloadingen eller lukke computeren, mens du downloader spillet. Ikonet for Forza Horizon 3 vises i afsnittet Installerede apps i menuen Start på din Xbox og i Mit bibliotek på din Windows 10-enhed.

Bemærk! Du skal muligvis betale et internetgebyr for at downloade spillet.

Hvis du oplever, at det tager lang tid at downloade spillet, skal du besøge Løs problemer med langsom download af spil eller app på Xbox One eller Løs problemer med netværksforbindelsen i Windows 10 for at se flere trin til fejlfinding.

Hvilken type tilbehør skal jeg bruge til at styre Forza Horizon 3?

Du kan bruge en mus og et tastatur eller en spilcontroller (Xbox One- eller Xbox 360-controller anbefales). Hvis du bruger en Xbox One-controller med din Windows 10-enhed, skal du benytte et USB-kabel til at tilslutte den til din enhed eller en trådløs Xbox-adapter til Windows.

Kan jeg bruge et rat?

Forza Horizon 3 understøtter en bred vifte af populære racerrat. Alle Xbox One-rat understøttes. Du kan se en komplet liste over pc-understøttede rat og få gode råd til, hvordan du bruger et rat, på siden Forza Motorsport-supportforum.

Skal jeg have en Microsoft-konto for at kunne spille Forza Horizon 3?

Ja, du skal have en Microsoft-konto for at kunne spille Forza Horizon 3. Hvis du allerede spiller spil på Xbox One eller Xbox 360, kan du benytte den konto, du bruger til disse spil til at spille på Windows 10. Du kan finde flere oplysninger på siden Microsoft-konto – ofte stillede spørgsmål.

Skal jeg være online (på internettet) for at kunne spille Forza Horizon 3 på en Windows 10-enhed?

Hvis du planlægger at være et sted uden onlinedækning, f.eks på et langdistancefly eller på en sejltur, kan du konfigurere din Windows 10-enhed, så du kan spille Forza Horizon 3 offline.

Du kan få oplysninger om, hvordan du konfigurerer din Windows 10-enhed til offlinespil, i Spil dine spil offline på Windows 10 med offlinetilstand.

Følgende spiltilstande i spillet understøttes, når du spiller offline:

  • Kampagne

Følgende spiltilstande i spillet kræver en onlineforbindelse:

  • Co-op online
  • "Free Roam" online
  • Multiplayer online
  • Auction House
  • Rivals
  • Forzathon
  • Clubs

Hvis du spiller offline, kan visse funktioner ikke benyttes, f.eks. køb af nye elementer fra Windows Store. Desuden er leaderboards ikke tilgængelige, når du er offline.

Hvis du optjener gennemførelser, mens du spiller offline, bliver de synkroniseret med din konto, næste gang du logger på Xbox Live på din enhed. Dine gemte spilfremskridt bliver også synkroniseret, når du logger på Xbox Live.

Du kan heller ikke benytte fordelene på Xbox Live, når du er offline. Du kan finde flere oplysninger i Hvorfor skal jeg logge på Xbox Live med en Microsoft-konto? nedenfor.

Hvor mange enheder kan jeg installere Forza Horizon 3 på?

På Xbox: Du kan installere Forza Horizon 3 og spille offline på din hjemmekonsol. Du kan også installere og spille på dine venners konsoller, så længe du logger på Xbox Live og forbliver online.

På Windows 10: Du kan installer Forza Horizon 3 og spille offline på din primære enhed (som regel den første, du installerer spillet på). Du kan også installere og spille på andre Windows 10-enheder, så længe du logger på Xbox Live og forbliver online.

Du kan kun være logget på ét sted ad gangen, når du spiller Forza Horizon 3 eller en anden titel, der understøtter Xbox Play Anywhere.

Hvorfor skal jeg logge på Xbox Live med en Microsoft-konto?

Når du forbinder Forza Horizon 3 til Xbox Live-tjenesten, får du følgende fordele, mens du spiller på din Xbox eller Windows 10-enhed.

Bemærk! Du skal oprette forbindelse til Xbox Live via Xbox-appen for at starte Forza Horizon 3 på Windows 10. Se Skal jeg være online (på internettet) for at kunne spille Forza Horizon 3 på en Windows 10-enhed? ovenfor.

  • Kommuniker med Xbox Live-communityet, se gennemførelser, se gameklip m.m.
  • Få dine gemte spil lagret i skyen, så du kan fortsætte med at spille et spil på en anden pc eller på din Xbox One, præcis hvor du slap.
  • Spil med din trådløse Xbox-controller på Windows 10 ved hjælp af den trådløse Xbox-adapter.
  • Optag nemt episke øjeblikke fra dine spil, indtal kommentarer, og del klippene med den indbyggede Game DVR. De gameklip, du optager, mens du spiller Forza Horizon 3 på Windows 10, kan du få adgang til via Xbox-appen. Du kan finde flere oplysninger i Fordele ved at have Xbox-appen kørende, mens du spiller et spil på Windows 10. For Xbox One skal du se Optag gameklip af dine spil med Game DVR.

Hvorfor modtager jeg ikke invitationer i spillet?

Uret på din computer er muligvis ikke synkroniseret med Xbox Live. Sådan kan du tjekke dine indstillinger:

  1. Tryk på Windows-knappen på din enhed eller på tastaturet, eller vælg Windows-ikonet nederst til venstre på hovedskærmen.
  2. Vælg Indstillinger, og vælg derefter Tid og sprog.
  3. Tjek, at indstillingen Angiv klokkeslæt automatisk er sat til Til.

Jeg vil se eller ændre mine HDR-indstillinger for Forza Horizon 3. Hvordan kan jeg gøre det?

Sådan tjekker du dine HDR-indstillinger for Forza Horizon 3:

  1. Gå til indstillingsmenuen i spillet, og vælg Video.
  2. Vælg HDR-indstillinger for at se og justere dine indstillinger.

Du kan få flere oplysninger om HDR i HDR på Xbox One S.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Forza Horizon 3 – ofte stillede spørgsmål", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side