Del denne side

afslapningsspil fra Microsoft – ofte stillede spørgsmål

På denne side finder du svar på ofte stillede spørgsmål om afslapningsspil fra Microsoft på Windows 10 eller Windows 8.1. Disse oplysninger gælder for følgende spil:

  • Microsoft Solitaire Collection
  • Microsoft Bingo
  • Microsoft Jigsaw
  • Microsoft Mahjong
  • Microsoft Minesweeper
  • Microsoft Sudoku
  • Ultimate Word Games
  • Wordament

Ofte stillede spørgsmål

Jeg bliver bedt om at skifte til en Microsoft-konto eller opdatere mine Xbox Live-oplysninger. Hvad sker der?

Du skal have en Microsoft-konto, så spillet kan gemme dine spil og dine fremskridt i skyen. Microsoft-kontoen giver dig automatisk en Xbox-konto, hvor dine spildata gemmes.

Jeg har problemer med at spille mit spil. Hvordan løser jeg det?

Hvis du har problemer med at spille dit spil, skal du prøve følgende løsninger.

Løsning 1: Tjek status for Xbox Live-tjenesten

Hvis der vises en meddelelse, skal du vente, indtil tjenesten kører, og derefter prøve igen:

Xbox Live-kernetjenester: kører
2017-08-18T00:08:38.3520871+00:00

Løsning 2: Genstart din pc eller tablet

Bemærk! Før du genstarter, skal du gemme dit arbejde og lukke eventuelle åbne apps.

Hvis der er et Tænd/sluk-ikon på startskærmen, skal du vælge det og derefter vælge Genstart. Ellers skal du gøre følgende:

  1. Stryg ind fra skærmens højre kant, og vælg derefter Indstillinger. (Hvis du bruger en mus, skal du pege på det nederste, højre hjørne på skærmen, flytte musemarkøren op og derefter vælge Indstillinger).
  2. Vælg Tænd/sluk og derefter Genstart.

Løsning 3: Søg efter opdateringer til enheden

Windows 10

Hvis du bruger automatisk opdatering, behøver du ikke at søge efter vigtige og anbefalede opdateringer. Windows Update søger efter disse opdateringer og installerer dem, når de er klar.

Hvis du ikke bruger automatisk opdatering, skal du selv søge efter opdateringer. Du bør gøre dette mindst én gang om ugen. Vi udsender som regel vigtige opdateringer én gang om måneden. Men der kan komme opdateringer på alle tidspunkter.

Uanset hvilke indstillinger du bruger, så bliver nogle opdateringer ikke installeret automatisk. Det er bl.a. valgfri opdateringer og opdateringer, der kræver, at du accepterer nye vilkår for anvendelse. Når disse opdateringer er tilgængelige, får du en meddelelse om, at de kan installeres, fra Windows Update.

  1. Vælg knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og vælg derefter Windows Update på listen over resultater.
  2. Vælg Søg efter opdateringer, og vent, mens Windows søger efter de seneste opdateringer til din computer.
  3. Hvis der bliver fundet opdateringer, skal du vælge Installer opdateringer.

    Bemærk! Du skal muligvis genstarte din enhed for at fuldføre installationen af visse opdateringer. Gem og luk alle dine filer og apps, før du genstarter, så du ikke mister noget.

Windows 8.1

Gør følgende for at søge efter opdateringer:

  1. Åbn Windows Update ved at stryge ind fra skærmens højre kant (eller ved at pege nederst til højre på skærmen og flytte musemarkøren opad, hvis du bruger mus). Vælg Indstillinger og Skift pc-indstillinger, og vælg derefter Opdatering og genoprettelse.
  2. Vælg Kontrollér nu, og vent, mens Windows søger efter de seneste opdateringer til din enhed.
  3. Hvis der bliver fundet opdateringer, skal du vælge Installer opdateringer.
  4. Læs og acceptér licensvilkårene, og vælg derefter Udfør, hvis det er nødvendigt.

    Bemærk! Du skal muligvis genstarte din enhed for at fuldføre installationen af visse opdateringer. Gem og luk alle dine filer og apps, før du genstarter, så du ikke mister noget.

Hvis opdateringen af Windows ikke løser problemet, skal du søge efter spilopdateringer.

Løsning 4: Søg efter spilopdateringer

Sådan kan du finde ud af, om du kører den nyeste version af dit spil.

Windows 10

  1. Åbn Store, og log på med den konto, du bruger til at spille spillet.
  2. Skriv spillets navn i søgefeltet. Skriv f.eks. Microsoft Solitaire Collection i søgefeltet.
  3. På siden med spiloplysninger står der Åbn på knappen, hvis du har den nyeste version. Hvis der står Opdater, skal du vælge den for at opdatere dit spil.

Du kan også vælge dit kontoikon i Store (til venstre for søgefeltet) og derefter vælge Downloads og opdateringer for at se, om der er opdateringer til dit spil.

Windows 8.1

  1. Åbn Store, og log på med den konto, du bruger til at spille spillet.
  2. Flyt musen til det øverste højre hjørne på skærmen, eller stryg ind fra højre for at åbne amuletlinjen.
  3. Vælg Indstillinger.
  1. Vælg Appopdateringer.
  1. Vælg Søg efter opdateringer på skærmen Appopdateringer.

Hvis det ikke løser problemet at opdatere spillet, skal du fjerne spillet fra din enhed og derefter installere det igen.

Løsning 5: Fjern spillet, og installer det igen

Bemærk! Hvis du ikke plejer at logge på, når du spiller, fjernes alle dine spil og dine fremskridt, når du fjerner appen. Hvis du logger på spillet, inden du fjerner det, bliver alle dine data gemt i skyen, og alle dine gemte spil bliver bevaret, når du fjerner og geninstallerer spillet. Du kan fortsætte fra det sted, hvor du stoppede, i de spil, du er i gang med.

  1. Stryg ind fra højre kant på startskærmen (hvis du bruger en mus, skal du pege på det nederste, højre hjørne på skærmen og derefter flytte musemarkøren op), vælg Søg, og skriv derefter spiltitlen i søgefeltet. Skriv f.eks. Microsoft Solitaire Collection i søgefeltet.
  2. Tryk på og hold (eller højreklik på) appfeltet, og væg derefter Fjern.
  3. Genstart din enhed.
  4. Tryk på Windows-tast + R.
  5. Skriv wsreset.exe i feltet Åbn, og tryk derefter på Enter. Windows Store åbnes, så du kan installere spillet igen.

Løsning 6: Sørg for, at din firewall/antivirussoftware ikke blokerer appen

Hvis du bruger Windows Firewall i Windows 10 eller Windows 8.1, skal du se Beskyt min pc mod virus.

De trin, du skal udføre for at fjerne blokeringen af spillet (eller en anden app, som skal have adgang til Xbox Live), varierer, alt efter hvilken antivirus- eller firewallsoftware du bruger. Se dokumentationen til din antivirus- eller firewallsoftware. Her kan du få at vide, hvordan du åbner indstillingerne og sikrer dig, at softwaren ikke blokerer appen. Hvis din antivirus- eller firewallsoftware har en "hvidliste" med apps, skal du sørge for, at dine Xbox Live-aktiverede spil er på denne liste.

Fejlfindingsværktøjer

Hvis du har brug for mere hjælp til fejlfinding af problemer med et afslapningsspil fra Microsoft, skal du se Kør fejlfindingsværktøjet til Windows-apps.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har problemer med en daglig udfordring?

Alle daglige udfordringer bliver testet og kan med garanti løses, men nogle gange kan selv meget dygtige spillere gå i stå. Gå til afsnittet Hvor kan jeg finde communityet til afslapningsspil? nedenfor. Her kan du få oplysninger om, hvordan du finder communityet til det spil, du spiller.

Når jeg starter spillet, kan jeg ikke logge på Xbox Live. Betyder det noget?

Ja. Det betyder, at du ikke kan få adgang til dine gennemførelser, spilfremskridt og andre spildata. Alle disse data er gemt i skyen på din Xbox-konto, og hvis du ikke kan logge på Xbox via dit spil, kan du ikke gemme dine gennemførelser og dine fremskridt i spillet. Se Opret forbindelse til Xbox Live fra en pc for at få hjælp til fejlfinding.

Skal jeg være online (på internettet) for at kunne spille?

Hvis du planlægger at være et sted uden onlinedækning, f.eks på et langdistancefly eller på en sejltur, kan du konfigurere din Windows 10-enhed, så du kan spille offline.

Du kan få oplysninger om, hvordan du konfigurerer din Windows 10-enhed til offlinespil, i Spil dine spil offline på Windows 10 med offlinetilstand.

Bemærk! Microsoft Bingo kræver en onlineforbindelse. Du kan ikke spille dette spil, når du er offline.

Hvis du spiller offline, kan visse funktioner ikke benyttes, f.eks. køb af nye elementer fra Windows Store. Desuden er leaderboards ikke tilgængelige, når du er offline.

Hvis du optjener gennemførelser, mens du spiller offline, bliver de synkroniseret med din konto, næste gang du logger på Xbox Live på din enhed. Dine gemte spilfremskridt bliver også synkroniseret, når du logger på Xbox Live.

Jeg har problemer med at købe elementer i Windows Store. Hvad skal jeg gøre?

Gå til Apps & Windows Store-supportsiden. På denne side kan du få hjælp til almindelige problemer med Store og anmode om yderligere hjælp.

Hvor kan jeg finde communityet til afslapningsspil?

Hvis du stadig har problemer med at spille dit spil, kan du gå til spillets communityside. Her kan du stille spørgsmål og få yderligere support fra Microsoft Afslapningsspil-teamet. Find spillets side nedenfor:

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "afslapningsspil fra Microsoft – ofte stillede spørgsmål", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side