Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Microsoft Solitaire Collection – ofte stillede spørgsmål

På denne side finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Microsoft Solitaire Collection på Windows 10 eller Windows 8.1.

Jeg bliver bedt om at skifte til en Microsoft-konto eller opdatere mine Xbox Live-oplysninger. Hvad sker der?

Du skal have en Microsoft-konto, så Microsoft Solitaire kan gemme dine spil og dine fremskridt i spillet i skyen. Microsoft-kontoen giver dig automatisk en Xbox Live-konto, hvor dine spildata gemmes.

Jeg har problemer med at spille Microsoft Solitaire Collection. Hvordan løser jeg det?

Prøv følgende løsninger.

Løsning 1:: Tjek status for Xbox Live-tjenesten

Hvis der vises en meddelelse, skal du vente, indtil tjenesten kører, og derefter prøve igen:

Løsning 2: Genstart din pc/tablet

Bemærk! Før du genstarter, skal du gemme dit arbejde og lukke eventuelle åbne apps.

Hvis der er et Tænd/sluk-ikon på startskærmen, skal du trykke eller klikke på det og derefter vælge Genstart. Ellers skal du gøre følgende:

  1. Stryg ind fra skærmens højre kant, og vælg derefter Indstillinger. (Hvis du bruger en mus, skal du pege på det nederste, højre hjørne på skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).
  2. Vælg Tænd/sluk og derefter Genstart.

Løsning 3: Søg efter opdateringer

Windows 10

Hvis du bruger automatisk opdatering, behøver du ikke at søge efter vigtige og anbefalede opdateringer. Windows Update søger efter disse opdateringer og installerer dem, når de er klar.

Hvis du ikke bruger automatisk opdatering, skal du selv søge efter opdateringer mindst én gang om ugen. Vi udsender som regel vigtige opdateringer én gang om måneden. Men der kan komme opdateringer på alle tidspunkter.

Uanset hvilke indstillinger du bruger, så bliver nogle opdateringer ikke installeret automatisk. Det er bl.a. valgfri opdateringer og opdateringer, der kræver, at du accepterer nye vilkår for anvendelse. Når disse opdateringer er tilgængelige, får du en meddelelse om, at de kan installeres, fra Windows Update.

  1. Åbn Windows Update ved at stryge ind fra skærmens højre kant (eller ved at pege nederst til højre på skærmen og flytte musemarkøren opad, hvis du bruger mus). Vælge Indstillinger og Skift pc-indstillinger, og vælg derefter Opdatering og genoprettelse.
  2. Vælg Kontrollér nu, og vent, mens Windows søger efter de seneste opdateringer til din enhed.
  3. Hvis der bliver fundet opdateringer, skal du vælge Installer opdateringer.
  4. Læs og acceptér licensvilkårene, og vælg derefter Udfør, hvis det er nødvendigt.
    Bemærk! Du skal muligvis genstarte din enhed for at fuldføre installationen af visse opdateringer. Gem og luk alle dine filer og apps, før du genstarter, så du ikke mister noget.

Windows 8.1

Gør følgende for at søge efter Windows-opdateringer:

  1. Klik på knappen Start. Skriv Update, og vælg derefter Windows Update på listen over resultater.
  2. Vælg Søg efter opdateringer, og vent, mens Windows søger efter de seneste opdateringer til din computer.
  3. Hvis der bliver fundet opdateringer, skal du vælge Installer opdateringer.

Hvis opdateringen af Windows ikke løser problemet, skal du fjerne Microsoft Solitaire Collection og derefter installere det igen.

Løsning 4: Fjern og geninstaller Microsoft Solitaire Collection

Bemærk! Hvis du ikke plejer at logge på Solitaire, vil det fjerne alle dine spil og dine fremskridt, hvis du fjerner appen. Hvis du logger på Solitaire, inden du fjerner det, bliver alle dine data gemt i clouden, og alle dine gemte spil bliver bevaret, når du fjerner og geninstallerer Microsoft Solitaire Collection. Du kan fortsætte fra det sted, hvor du stoppede, i de spil, du er i gang med.

  1. Stryg ind fra højre kant på startskærmen (hvis du bruger en mus, skal du pege på det nederste, højre hjørne på skærmen og derefter flytte musemarkøren op), vælg Søg, og skriv derefter Microsoft Solitaire Collection i søgefeltet.
  2. Tryk på og hold (eller højreklik på) appfeltet, og væg derefter Fjern.
  3. Genstart din enhed.
  4. Tryk på Windows-tast + R.
  5. Skriv wsreset.exe i feltet Åbn, og tryk derefter på Enter. Windows Store åbnes, så du kan installere Microsoft Solitaire Collection igen.

Løsning 5: Sørg for, at din firewall/antivirussoftware ikke blokerer appen

Hvis du bruger Windows Firewall i Windows 10 eller Windows 8.1, skal du se Windows Firewall fra start til slut.

De trin, du skal udføre for at fjerne blokeringen af Microsoft Solitaire Collection-spillet (eller en anden app, som ikke kan få adgang til Xbox Live), varierer, alt efter hvilken antivirus- eller firewallsoftware du bruger. Se dokumentationen til din antivirus- eller firewallsoftware. Her kan du få at vide, hvordan du åbner indstillingerne og sikrer dig, at softwaren ikke blokerer appen. Hvis din antivirus- eller firewallsoftware har en "hvidliste" med apps, skal du sørge for, at dine Xbox Live-aktiverede spil er på denne liste.

Fejlfindingsværktøjer

Hvis du har brug for hjælp til at løse problemer med Microsoft Solitaire Collection, skal du prøve følgende onlineværktøjer:

Windows 10: Kør fejlfindingsværktøjet til Windows-apps

Windows 8.1: Foretag fejlfinding af problemer med en app

Når jeg starter spillet, kan jeg ikke logge på Xbox Live. Hvad betyder det?

Det betyder, at du ikke kan få adgang til dine gennemførelser, spilfremskridt og andre spildata. Alle disse data er gemt i skyen på din Xbox Live-konto, og hvis du ikke kan logge på Xbox via dit spil, kan du ikke gemme dine gennemførelser og dine fremskridt i spillet. Se Opret forbindelse til Xbox Live fra en pc for at få oplysninger om fejlfindingsprocedurer.

Jeg har problemer med at købe elementer i Windows Store. Hvad skal jeg gøre?

Gå til supportsiden for Windows Store: Apps og Windows Store. På denne side kan du få hjælp til almindelige problemer med Windows Store og anmode om yderligere hjælp.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Microsoft Solitaire Collection – ofte stillede spørgsmål", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side