Del denne side

Minecraft Realms

Minecraft Realms er en abonnementstjeneste, der giver dig mulighed for at spille Minecraft online med op til 10 spillere. Du kan abonnere på Minecraft Realms med en enhed, der kører en af følgende Minecraft-udgaver:

  • Minecraft: Windows 10 Edition (inkl. Oculus Rift)
  • Minecraft: Pocket Edition til iOS
  • Minecraft: Pocket Edition til Android
  • Minecraft: Pocket Edition til Kindle Fire
  • Minecraft: Gear VR Edition

Bemærk! Minecraft: Pocket Edition til Windows Phone, Minecraft: Xbox One Edition og Minecraft: Xbox 360 Edition understøtter ikke i øjeblikket Realms.

Hvis du spiller Minecraft på en pc (Java-versionen), har du allerede adgang til en Minecraft Realms-abonnementstjeneste. Hvis du vil have mere at vide eller se, hvordan du administrerer dit abonnement, skal du gå til Minecraft Realms-siden på Mojang-webstedet.

Med Minecraft: Windows 10 Edition og Minecraft: Gear VR Edition kan du vælge et Realms-abonnement på 1 eller 6 måneder. Du betaler et engangsbeløb for hele abonnementsperioden. Betalingen kan ikke refunderes, og abonnementet bliver ikke automatisk fornyet.

Med andre Pocket Edition-versioner af Minecraft kan du vælge mellem to månedsabonnementer, der fortsætter, indtil du opsiger dit abonnement:

  • You Plus Two: Giver dig mulighed for at spille med op til to andre spillere.
  • You Plus Ten: Giver dig mulighed for at spille med op til 10 andre spillere.

Prisen for abonnementet varierer, alt efter hvor du bor.

Før du går i gang

Du skal have et Xbox-gamertag for at optjene gennemførelser og øge din gamerscore. Første gang du starter Windows 10 eller Pocket Edition af Minecraft, bliver du bedt om at logge på Xbox Live via Xbox-appen eller Xbox SmartGlass-appen. Hvis du allerede har en konto, skal du bruge den til at logge på. Hvis du ikke har en konto, kan du nemt oprette en ved hjælp af din nuværende mailadresse. Det koster ikke noget at oprette en konto.

Se Sådan logger du på Xbox-appen i Windows 10 for at få flere oplysninger om, hvordan du bruger Xbox-appen til at logge på Minecraft.

Bemærk! Du skal have et Xbox Live Gold-abonnement for at kunne spille Minecraft Realms.

Sådan kan du abonnere på Minecraft Realms

  1. Start Minecraft på din computer/enhed, og vælg Play i hovedmenuen.
  2. Vælg fanen Realms øverst.
  3. Hvis du har et aktivt Realms-abonnement, bliver du bedt om at logge på Xbox Live for at fortsætte med at spille.
  4. Hvis du ikke har et aktivt Realms-abonnement, bliver du bedt om at købe et.
    1. Hvis du bruger en iOS-, Android- eller Kindle Fire-enhed, kan du købe et abonnement, som afregnes hver måned, indtil du stopper det.
    2. Hvis du bruger en Windows 10- eller Gear VR-enhed, kan du købe et abonnement på én eller seks måneder. Dette abonnement bliver ikke automatisk fornyet.

      I begge tilfælde faktureres der på den enhed, hvor du har købt Minecraft.

  5. Fuldfør købet på din enhed.

Næste gang du spiller Minecraft: Windows 10 Edition eller Minecraft: Pocket Edition, kan du vælge Realms fra hovedmenuen.

Sådan inviterer du andre spillere til dit Realms-spil

  1. Vælg knappen Play i hovedmenuen.
  2. Vælg fanen Realms øverst.
  3. Vælg blyantsikonet ud for dit Realms-navn.
  4. Vælg Players. Din Xbox Live-venneliste bliver automatisk tilgængelig.
  5. Hvis du vil tilføje en person fra din Xbox Live-venneliste, skal du klikke på plustegnet ud for denne persons navn. Hvis du vil tilføje en ny person, skal du først føje vedkommende til din Xbox Live-venneliste. Dette gør du ved at klikke på Add Friend.
  6. I vinduet Add Friend kan du tilføje en ven fra dine Facebook-kontakter (hvis du har forbindelse til Facebook) eller fra kontakterne på din telefon eller enhed. Du kan også tilføje en ven direkte ved hjælp af vennens Xbox Live-gamertag. Når du har tilføjet de ønskede venner, skal du vælge luk-feltet øverst til højre i vinduet (dette skal du gøre to gange for at komme tilbage til hovedmenuen).
  7. Når de spillere, du har valgt at tilføje som venner, også har tilføjet dig som ven, vises de på Xbox Live-vennelisten i Realms. Herefter kan du invitere dem til at spille.

Sådan deltager du i et Realms-spil sammen med andre spillere

  1. Vælg knappen Play i hovedmenuen.
  2. Vælg fanen Realms øverst.
  3. Vælg konvolutikonet ud for feedbackknappen.
  4. Her kan du se alle de invitationer, du har fået til andre Realms-spil, og du kan acceptere dem, du vil. Når du har accepteret en invitation til et Realms-spil, vises dette Realms-spil på listen under fanen Realms.

Sådan kan du opsige dit abonnement på Minecraft Realms

Hvis du ikke længere vil abonnere på Minecraft Realms, kan du opsige dit abonnement:

  • Hvis du har Minecraft: Pocket Edition på iOS, skal du gå til iTunes Store.
  • Hvis du har Minecraft: Pocket Edition på Android, skal du gå til Google Play Store.
  • Hvis du har Minecraft: Pocket Edition til Kindle Fire, skal du gå til Kindle Fire Store på din enhed.

Abonnementet til Minecraft: Windows 10 Edition (inkl. Oculus Rift) og Minecraft: Gear VR Edition bliver ikke fornyet hver måned. Du betaler for hele din abonnementsperiode, når du køber abonnementet. Dit abonnement udløber efter én eller seks måneder, alt efter hvilket abonnement du har købt.

Løs problemer med Minecraft Realms

Hvis du oplever problemer med Minecraft Realms, kan du få hjælp nedenfor.

Netværksforbindelse

Tjek status for Xbox Live-tjenesten

Hvis der vises en meddelelse, skal du vente, indtil tjenesten kører, og derefter prøve igen:

Xbox Live-kernetjenester: kører
2017-08-17T16:15:23.5672603+00:00
Social og spil: kører
2017-08-17T16:15:23.5672603+00:00

Hvis Xbox Live-tjenesten kører, skal du se siden om problemer med Realms-forbindelsen på Mojang-webstedet. Hvis problemet fortsætter, efter du har fulgt vejledningen på dette websted, kan der være et problem med forbindelsen mellem dit netværk og internettet.

Windows 10

Hvis du har logonproblemer eller problemer med at få adgang til din konto online, skal du logge på din Microsoft-konto og tjekke, om der er nogen problemer.

Hvis du har problemer med at spille på din Windows 10-enhed, skal du se Foretag fejlfinding af spilproblemer i Windows 10.

iOS, Android, Kindle og Gear VR

Hvis du har problemer eller skal foretage fejlfinding på iOS-enheder, skal du gå til Apple-support.

Hvis du har problemer eller skal foretage fejlfinding på Android-enheder, skal du gå til Hjælp til Google Play.

Hvis du har problemer eller skal foretage fejlfinding på Kindle-enheder, skal du gå til Amazon-support.

Hvis du har problemer eller skal foretage fejlfinding på Gear VR eller Oculus Rift, skal du gå til Oculus-support.

Du kan få hjælp til andre spilrelaterede problemer på Minecraft Realms-supportsiden på Mojang-webstedet.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Minecraft Realms", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side