Del denne side

Løs problemer med Xbox Play Anywhere-spil

Oversigt

Når du køber et Xbox Play Anywhere-spil, kan du spille det på både Xbox One og Windows 10. Du skal kun købe spillet én gang, så kan du installere det på enhver Xbox One eller Windows 10-enhed, du logger på.

Du kan finde flere oplysninger om Xbox Play Anywhere, ofte stillede spørgsmål og en komplet liste over kommende og nuværende understøttede titler på http://xboxplayanywhere.com.

Hvad du skal vide

Her er et par løsningsforslag til nogle almindelige Xbox Play Anywhere-problemer. Prøv disse forslag, inden du bruger fejlfindingstrinene nedenfor:

  • Tjek status for Xbox Live-tjenesten.

    Hvis der vises en meddelelse, skal du vente, indtil tjenesten kører, og derefter prøve igen:

Xbox Live-kernetjenester: kører
2017-10-23T14:17:29.4352776+00:00
  • Tjek, at du spiller en digital version af spillet. Du kan ikke bruge Xbox Play Anywhere med en spildisk. Du kan købe den digitale version fra Store på din Xbox One, Windows 10-enhed, xbox.com eller microsoft.com. Du kan også købe en kode fra en forhandler og indløse den på din konsol eller enhed.

    Bemærk! Du kan fortsætte med at optjene gennemførelser, og du kan tage dine fremskridt i spillet med dig mellem forskellige konsoller, så længe du er online. Du kan finde flere oplysninger i Ofte stillede spørgsmål om Xbox One-spil, der er gemt i skyen.

  • Sørg for, at det spil, du spiller, er kompatibelt med spil på tværs af platforme. Det kan du tjekke på siden med produktoplysninger om spillet. Du kan få mere hjælp til fejlfinding i Spil på tværs af Windows 10 og Xbox One.
  • Tjek, at problemet ikke skyldes en fejl med dit kabelmodel eller hos din internetudbyder. Se, om andre spil eller apps fungerer. Hvis de ikke gør det, så prøv at genstarte din router. Gå til Løs problemer med netværksforbindelsen i Windows 10 for at få hjælp til at løse netværksproblemer.
  • Tjek, at din Windows 10-enhed opfylder spillets hardwaresystemkrav. Det kan du gøre ved at gå til Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows 10-enhed og følge vejledningen.

Hvis problemet stadig ikke er løst, skal du gå videre med fejlfindingsløsningerne nedenfor.

Jeg har problemer med at spille med en ven på en anden platform

Jeg kan ikke fortsætte mit seneste gemte spil på en anden platform

Jeg kan se indhold, som kan downloades, på den ene platform, men ikke på den anden

Jeg har problemer med at spille et Xbox Play Anywhere-spil

Jeg kan se gennemførelser på den ene platform, men ikke på den anden

Jeg forudbestilte mit spil på den ene platform, men det er ikke tilgængeligt på den anden platform

Jeg kan downloade mit spil på den ene platform, men ikke på den anden

Jeg har problemer med at indløse en kode til et Xbox Play Anywhere-spil

Jeg har problemer med at spille med en ven på en anden platform

Hvis du har problemer med at spille med en ven, som bruger en anden platform, skal du gøre følgende:

  1. Tjek, at du ikke streamer fra en anden enhed. Du kan kun streame til én enhed ad gangen.
  2. Sørg for, at du ikke downloader eller ser indhold på din konsol eller enhed, mens du spiller online, da dette kan påvirke ydeevnen. Dette gælder for alle andre enheder, der deler dit netværk.
  3. Bed din ven om at udføre de samme fejlfindingstrin (herunder de tip, der står i afsnittet "Hvad du skal vide" ovenfor) for at se, om problemet skyldes en fejl på din vens system.

Jeg kan ikke fortsætte mit seneste gemte spil på en anden platform

Hvis du har problemer med at fortsætte et spil, som du har gemt, på en anden platform, skal du gøre følgende:

  1. Sørg for, at du bruger den samme Microsoft-konto på begge platforme, når du logger på.
  2. Log på spillet igen på den platform, hvor det sidst blev gemt (spillet burde fortsætte fra det sted, hvor du sidst stoppede).
  3. Gem spillet igen på denne platform, og prøv derefter at åbne spillet på den anden platform.

Bemærk! Du kan få mere hjælp til gemte spil i Ofte stillede spørgsmål om Xbox One-spil, der er gemt i skyen.

Jeg kan se indhold, som kan downloades, på den ene platform, men ikke på den anden

Hvis du kan se indhold, som kan downloades, på den ene platform, men ikke på den anden, skal du gøre følgende:

  1. Sørg for, at du er logget på den samme Microsoft-konto på begge enheder.
  2. Tjek din ordreoversigt på https://account.microsoft.com/billing/orders for at se, om købet er blevet gennemført.

Jeg har problemer med at spille et Xbox Play Anywhere-spil

Hvis du har problemer med at spille et Xbox Play Anywhere-spil, skal du gøre følgende:

  1. Log på med en anden Microsoft-konto, og se, om du har det samme problem.
  2. Prøv at opdatere driverne på din Windows 10-enhed, f.eks. skærmkort-, lyd- og netværksdrivere. Dette gør du ved at gå til Sådan henter du opdateringer til software og drivere til Windows 10 og følge de trin, der er angivet.
  3. Sørg for, at dit Windows 10-operativsystem er opdateret, ved at køre Windows Update. Dette gør du ved at gå til Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Søg efter opdateringer.
  4. Genstart din enhed.

Hvis problemet fortsætter, skal du gå til vores spilcommunity. Her kan du finde diskussionstråde og info om kendte problemer, og du kan stille spørgsmål til andre spillere, der bruger spillet.

Jeg kan se gennemførelser på den ene platform, men ikke på den anden

Hvis du kan se dine gennemførelser på den ene platform, men ikke på den anden, skal du gøre følgende:

  1. Tjek, at du har oprettet en onlineforbindelse.
  2. Sørg for, at du er logget på med din Microsoft-konto, mens du spiller spillet.

Hvis du stadig har problemer med gennemførelser, skal du gå til Problemer med gennemførelser og udfordringer på Xbox One for at få flere oplysninger.

Jeg forudbestilte mit spil på den ene platform, men det er ikke tilgængeligt på den anden platform

Hvis du kan se et forudbestilt spil på den ene platform, men ikke på den anden, skal du gøre følgende:

  1. Sørg for, at du er logget på den samme Microsoft-konto på begge enheder.
  2. Tjek din ordreoversigt på https://account.microsoft.com/billing/orders for at se, om købet er blevet gennemført.

Jeg kan downloade mit spil på den ene platform, men ikke på den anden

Hvis du kan downloade dit spil på den ene platform, men ikke på den anden, skal du gøre følgende:

  1. Tjek, om der er nok ledig diskplads. Sådan gør du:
    1. Gå til Indstillinger > System > Lager.
    2. Her kan du se den plads, der bruges på hvert drev i din enhed. Kontrollér, at der er nok ledig plads på harddisken.

    Bemærk! Du kan få flere oplysninger om, hvordan du tjekker lagerpladsen på din Windows 10-enhed, i Find ud af, hvor meget lagerplads din pc har.

  2. Genstart din enhed.

Jeg har problemer med at indløse en kode til et Xbox Play Anywhere-spil

Hvis du har problemer med at indløse en spilkode, skal du gå til Sådan indløser du en forudbetalt Xbox-kode. Her kan du se, hvordan du indløser en kode, og få hjælp, hvis du løber ind i problemer.

Næste trin

Hvis ingen af disse løsninger har løst problemet, skal du gå til vores Xbox-community og se, om andre spillere har det samme problem som dig.

Relaterede problemer

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Løs problemer med Xbox Play Anywhere-spil", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side