Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Løs problemer med Xbox Music på Windows Phone 8.1

Hvis du har problemer med at bruge Xbox Music på Windows Phone 8.1, kan det skyldes en appfejl eller forkerte indstillinger.

Løsninger

Prøv følgende løsninger for at løse problemer med Xbox Music.

Løsning 1: Kontrollér, at du har den nyeste version af Musik-appen
Kontrollér, at du har installeret den nyeste version af appen. Det gør du ved at trykke på feltet Store, derefter på Mere (…), derefter på indstillinger og derefter tjekke, om der er opdateringer.

Bemærk! Baseret på dine indstillinger skal du evt. være tilsluttet Wi-Fi for at kunne installere app-opdateringer.

Løsning 2: Kontrollér, at du har den seneste version af Windows Phone-softwaren
Opdateringer til operativsystemet (OS) udsendes med mellemrum for at forbedre funktioner og funktionalitet. Hvis du vil tjekke, om dit Windows Phone OS er det seneste, skal du trykke på feltet indstillinger, derefter opdatering af telefon og derefter søg efter opdateringer.

Løsning 3: Kontrollér status og enhedsregistrering for dit Xbox Music Pass

  1. Hvis du bruger et Xbox Music Pass, skal du kontrollere, om det er gyldigt og aktivt. Log på din konto, og tryk eller klik derefter på Xbox Music under Abonnementer for at se status for dit Music Pass.
  2. Bekræft, at din telefon er registreret til Xbox Music. Dette tjekker du ved at logge på din konto, trykke eller klikke på Administrer enheder og derefter trykke eller klikke på Administrer Xbox Music-enheder. Hvis din Windows Phone ikke er angivet, skal du tilføje den. Du kan få mere at vide om, hvordan du tilføjer din Windows Phone, under Knyt enheder til dit Xbox Music Pass for at synkronisere musik.

Løsning 4: Genstart din telefon
Hvis du vil genstarte din telefon, skal du trykke på og holde tænd/sluk-knappen nede for at slukke telefonen. Hvis telefonen ikke svarer, skal du trykke på og holde tænd/sluk-knappen og lydstyrke ned-knappen nede samtidig i 10 sekunder.

Løsning 5: Kontrollér, at klokkeslæt og dato er indstillet korrekt på din telefon

  1. Fra start, stryg til venstre til app-listen, og tryk derefter på indstillinger.
  2. Tryk på dato + klokkeslæt.
  3. Hvis Angiv automatisk er sat til Til, skal du trykke på den for at slå indstillingen fra.
  4. Angiv felterne Tidszone, Dato og Klokkeslæt manuelt.
  5. Prøv Xbox Music på telefonen igen.

Bemærk! Hvis du har købt din telefon online af en forhandler, der sælger internationale telefoner, kan du have fået en international version af din telefon. I så fald skal du angive datoformatet til dag/måned/år i stedet for måned/dag/år.

Løsning 6: Fejlkoder
Hvis problemet fortsætter, får du muligvis en fejlkode. Hvis der vises en fejlkode, kan du søge efter den i værktøjet Søg efter fejl- og statuskode  for at få oplysninger om, hvordan du løser problemet.

Løsning 7: Nulstil din telefon
Ved at nulstille din Windows Phone får den de samme indstillinger, som første gang du tændte for den. Alt personligt indhold på telefonen slettes, og telefonen gendannes til fabriksindstillingerne. Hvis du beslutter at nulstille din telefon, skal du først sikkerhedskopiere apps, sms'er og billeder til din Microsoft-konto i skyen. Du kan få mere at vide om dette under Nulstil min telefon.

Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Xbox Support.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Løs problemer med Xbox Music på Windows Phone 8.1", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side