Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Ofte stillede spørgsmål om Games with Gold til Xbox

Oversigt

Med Games with Gold får du gratis Xbox-spil til de Xbox Live Gold-medlemmer, der er berettiget til at benytte tilbuddet. I denne artikel kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om Games with Gold-programmet.

Ofte stillede spørgsmål

Tilbud og regler for deltagelse

Hvad er Games with Gold?

Games with Gold er en af fordelene ved Xbox Live Gold. Med dette program får Gold-medlemmer gratis, håndplukkede spil hver måned – til en værdi på op til $ 700 pr. år. Alle titlerne kan spilles på Xbox One.

Gælder dette kun for nye medlemmer?

Games with Gold kan benyttes af alle Xbox Live Gold-medlemmer. For at downloade de gratis spil skal du blot være Xbox Live Gold-medlem på det tidspunkt, hvor du indløser et Games with Gold-tilbud.

Hvilke fordele er der med Games with Gold?

Vi vil gerne sige tak til vores Xbox Live Gold-medlemmer – og det gør vi ved at give dem to gratis spil, som de kan downloade, hver måned.

Er Games with Gold tilgængelig i mit område?

Games with Gold kan benyttes i følgende lande og områder: Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Columbia, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, SAR Hongkong, Indien, Irland, Israel, Italien, Japan, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Kan jeg få Games with Gold, hvis jeg har en 30-dages Xbox Live Gold-prøveperiode, hvor der kræves et kreditkort?

Du er berettiget til at benytte tilbuddet. Hvis du har en Xbox 360, skal du have et aktivt Xbox Live Gold-medlemskab eller en Xbox Live Gold-prøveperiode, der kræver et kreditkort.

Hvilke typer Xbox Live Gold-prøveperioder er berettiget til tilbuddet?

Alle Xbox Live-prøveperioder på Xbox One er berettiget til samtlige Xbox Live Gold-fordele, herunder Games with Gold. På Xbox 360 er du berettiget, hvis du har et Xbox Live Gold-prøvemedlemskab på 1 måned.

Du er ikke berettiget, hvis du bruger en forudbetalt kode til et 14-dages prøvemedlemskab. Du skal have et aktivt Xbox Live Gold-abonnement eller en prøveperiode, der kræver et kreditkort.

Kan et barn downloade "voksenindhold" via Games with Gold?

Alle indstillinger for Xbox-forældrekontrol overholdes i Games with Gold-programmet. Eventuelle begrænsninger vedrørende køb af voksenindhold gælder for børnekonti, når de downloader spil, der udbydes via Games with Gold.

Spil

Hvilke spil er omfattet af denne måneds tilbud? Hvordan finder jeg dem?

Gå til xbox.com/live/games-with-gold, og find alle oplysninger om denne måneds spil.

Hvornår udkommer Games with Gold-spillene?

Der kommer nye Games with Gold-spil den 1. og den 16. i hver måned.

  • Games with Gold-spil til Xbox One er gratis for Gold-medlemmer i en måned ad gangen. Månedens første spil fås fra månendes første dag til månedens sidste dag. Månedens andet spil fås fra månendes 16. dag til den 15. i den efterfølgende måned.
  • Games with Gold-spil til Xbox 360 er gratis for Gold-medlemmer i to uger ad gangen. Månedens første spil fås fra månendes første dag til månedens 15. dag. Månedens andet spil fås fra den 16. til månedens sidste dag.

Der kommer hele tiden nye Xbox 360-spil, der kan spilles på Xbox One. Du kan se den komplette liste her.

Hvor kan jeg indløse de gratis spil?

Konsol: Under Xbox Start finder du et Xbox Live Gold-felt. Når du vælger dette felt, kan du se de gratis spil, du kan downloade.

Online: Du kan indløse Games with Gold-spil til Xbox One og Xbox 360 på Games with Gold. De gemmes på din konto og kan downloades, når du logger på din konsol. Vær opmærksom på, at du skal have et kreditkort for at kunne "købe" de gratis spil på Xbox.com. Du bliver dog ikke opkrævet noget for at downloade Games with Gold-spillene på Xbox.com inden for den gratis periode, hvis du er Xbox Live Gold-medlem.

Mobil: Hvis du downloader appen Xbox One SmartGlass, skal du blot gå til Store og bladre mod højre. Der kan du indløse Games with Gold-spillene. Når du vælger et spil, bliver det gemt på din konto, så du kan downloade det, når du logger på din konsol.

Jeg har Xbox Live Gold, men jeg har ikke en Xbox One-konsol endnu. Kan jeg stadig indløse Xbox One-spil til senere?

Ja. Du kan få to gratis Xbox One-spil hver måned via Games with Gold, direkte fra din Xbox 360 eller på Xbox.com. Du kan opbygge dit spilbibliotek hver måned, så spillene er klar til dig, når du skifter til Xbox One.

Hvad sker der, hvis jeg går glip af et spil?

Du skal indløse dit spil inden for den periode, hvor det er gratis tilgængeligt. Du kan til enhver tid købe spillet efter den gratis Games with Gold-periode.

Kan jeg indløse et spil uden at bruge lagerplads?

Ja! Du skal blot føje det til dit spilbibliotek ved hjælp af en af de metoder, der beskrives i Hvor kan jeg indløse de gratis spil? nedenfor. Du kan lade spillet blive i din kø. Hvis du allerede har downloadet spillet, kan du fjerne det og installere det igen på et andet tidspunkt.

Hvad sker der med mine Games with Gold-spil, hvis jeg annullerer mit Xbox Live Gold-abonnement?

Xbox One kan du ikke længere få adgang til dine Games with Gold-spil, hvis du opsiger dit abonnement. Hvis du beslutter at forny dit abonnement på et senere tidspunkt, kan du få adgang til og spille de Games with Gold-spil, som du tidligere har indløst.

Xbox 360 er de Games with Gold-spil, som du indløser, mens du er Xbox Live Gold-medlem, dine, uanset om du fortsætter dit abonnement.

Vil alle Xbox 360-spil være bagudkompatible?

Alle de Games with Gold-titler til Xbox 360, der er udgivet efter lanceringen af Xbox One-bagudkompatibilitet i november 2015, kan spilles Xbox One. Du kan muligvis også spille tidligere Games with Gold-spil.

Hvordan downloader jeg bagudkompatible Games with Gold-spil for at spille dem på Xbox One?

Du kan enten downloade Games with Gold-spil til Xbox 360 på en Xbox 360-konsol eller i en browser på Games with Gold. Spillene vises automatisk på Xbox One under "Klar til at installere" under Mine spil og apps. Vi arbejder på at finde en måde til at downloade spillene direkte på Xbox One. Men indtil videre skal du gøre det på Xbox.com, eller du skal tidligere have indløst/downloadet spillet på Xbox 360. Se Flyt fra Xbox 360 til Xbox One.

Hvilken type spil er omfattet?

Spillene vil være en blanding af populære digitale Xbox Live-arkadespil og Spil efter behov-spil.

Hvilke klassificeringer vil spillene have?

Spilvurderingerne vil variere.

Afslører I titlerne, inden de tilbydes som gratis spil?

Spillene bliver annonceret i løbet af ugen op til tilbuddene via Xbox Wire. De nøjagtige datoer kan variere.

Hvor kan jeg finde et spil, efter at jeg har downloadet det?

Xbox One: Se Se og download indhold og udvidelser til dine Xbox One-spil.

Xbox 360: Se Sådan kan du downloade tidligere downloadet eller købt indhold igen til din Xbox 360.

Fejlfinding

Hvad skal jeg gøre, hvis der opstår fejl, mens jeg downloader et spil?

Hvis du har problemer med at downloade et spil, skal du se, om der er nogen meddelelser om service på siden Xbox Live-status. Eller se, om der vises en meddelelse om service på Xbox Live øverst på denne side. Hvis der vises en meddelelse om service på tjenesten, skal du vente og derefter prøve igen.

Hvis Xbox Live kører, skal du kontrollere, at du er logget på med det gamertag, som er tilknyttet Xbox Live Gold-abonnementet. Hvis du er logget på med det rigtige gamertag, skal du prøve at søge efter fejlen på Søg efter fejlkode og statuskode.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får vist en fejl, men jeg stadig ikke kan downloade et spil?

Hvis du ikke får vist en fejlmeddelelse, men du har problemer med at downloade et spil, skal du se Løs problemer med installation af spil eller app på Xbox One eller Xbox Live-indhold bliver ikke downloadet på din Xbox 360-konsol.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan få adgang til Games with Gold, selvom jeg har et betalt abonnement?

Når du prøver at få adgang til Games with Gold, skal du kontrollere, at du bruger det gamertag, som er tilknyttet Xbox Live Gold-abonnementet. Hvis du har indløst et Xbox Live Gold-kampagnetoken som en del af dit abonnement, er du ikke berettiget til Games with Gold. Hvis du har brugt en forudbetalt kode til at tilmelde dig Xbox Live Gold, skal du kontrollere, at koden er blevet indløst.

Hvis du bor i et af de lande/områder, der vises under "Tilbud og regler for deltagelse", og du stadig ikke kan få adgang til Games with Gold, skal du kontakte Xbox Support.

Når jeg forsøger at downloade et Xbox 360-spil på Xbox.com, får jeg vist fejlmeddelelsen "Er dette dit første køb? For at sikre at spillet er kompatibelt, skal du logge på Xbox Live på din konsol og prøve igen".

Nogle Xbox 360-spil er underlagt landebegrænsninger, der kræver, at Xbox-brugeren bekræfter sit hjemland ved at downloade spillet på en Xbox 360-konsol. Det betyder ikke nødvendigvs, at spillet ikke er tilgængeligt i dit land/område. Det sker kun en sjælden gang, men hvis det sker, skal du downloade spillet på en Xbox 360-konsol, før du kan downloade spil via Xbox.com.

Når jeg forsøger at downloade et spil fra Xbox.com, får jeg vist fejlmeddelelsen "Du har ikke oprettet nogen gyldige betalingsmåder". Skal jeg betale for det gratis Games with Gold-spil?

Du vil ikke blive opkrævet betaling for at downloade Games with Gold-spillet. Store på Xbox.com kræver, at du har angivet en gyldig betalingsmåde, før du kan downloade Xbox 360-spil. Du bliver dog ikke opkrævet betaling, da Games with Gold-spil er gratis for Xbox Live Gold-medlemmer.

Hvordan fjerner eller geninstallerer jeg et Games with Gold-spil?

Du kan til enhver tid fjerne et spil og installere det igen på et senere tidspunkt.

  • På Xbox One:
    1. Åbn Mine spil og apps fra startskærmen.
    2. Vælg Spil.
    3. Markér det spil, du vil fjerne, tryk på Menu-knappen, og vælg derefter Administrer spil.
    4. Vælg Administrer alle, vælg Fjern alle, og vælg derefter Fjern.

Derefter kan du installere spillet igen ved at indsætte disken eller downloade spillet enten via din kø i Mine spil og apps eller fra Xbox Store.

  • På Xbox 360:
    1. Log på Xbox Live på konsollen med det gamertag, du brugte, da du købte indholdet.
    2. Gå til Settings, og vælg Account.
    3. Vælg Download History.
    4. Gennemse din downloadoversigt, og find det element, som du vil downloade igen.
    5. Vælg elementet, og vælg derefter Download Again.

Jeg bliver bedt om at tilføje en betalingsmåde for at fuldføre købet, men jeg prøver at downloade et gratis spil.

Denne fejlmeddelelse betyder, at du ikke har en betalingsmåde på din Microsoft-konto. Du skal have en betalingsmåde på din konto for at kunne downloade gratis indhold fra Xbox 360 Store. Hvis du vil tilføje en ny betalingsmåde, skal du logge på din Microsoft-konto og vælge Tilføj en betalingsmåde. Følg derefter instruktionerne.

Hvis du ikke vil tilføje en betalingsmåde, kan du downloade indholdet via din Xbox 360-konsol.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Ofte stillede spørgsmål om Games with Gold til Xbox", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side