Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Sådan foretager du fejlfinding af din Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening

Oversigt

Når du bruger din Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening, kan der opstå et eller flere af følgende problemer:

  • Dvd-funktionerne fungerer ikke.
  • Videokvaliteten er dårlig eller fungerer ikke.
  • Lydkvaliteten er dårlig eller fungerer ikke.
  • Knapperne fungerer ikke.
  • Du oplever dårlig ydeevne, når du bruger fjernbetjeningen med Xbox 360-konsollen.
  • Tv-koden fungerer ikke.

Se i det relevante afsnit i denne artikel, hvis du oplever nogen af disse problemer.

Dvd-funktionerne fungerer ikke

Nogle dvd'er understøtter muligvis ikke alle dvd-afspilningsfunktionerne på Xbox 360. Visse funktioner påvirkes typisk, herunder følgende:

  • Undertekster
  • Flersprogede lydspor
  • Flere synsvinkler
  • Afspilning i slowmotion

I produktdokumentationen til den pågældende dvd kan du finde yderligere oplysninger om de funktioner, der understøttes. Det kan i sjældne tilfælde forekomme, at visse dvd'er ikke fungerer korrekt. Som regel sker dette på grund af variationer i fremstillingsprocessen eller softwarekodningen af dvd-videosoftwaren.

Videokvaliteten eller lydkvaliteten er dårlig eller fungerer ikke

Kontrollér, at AV-kablet er tilsluttet korrekt. Du kan finde oplysninger om konfiguration og AV-fejlfinding i konfigurationsmanualen til Xbox 360 eller vejledningen til AV-kablet.

Knapperne fungerer ikke

  • Kontrollér, om der er interferens. Fjern eventuelle genstande, der kan blokere den infrarøde port på fjernbetjeningen eller på konsollen. Dette omfatter metalliske eller metalmalede frontplader på konsollen.
  • Hvis den infrarøde port på frontpladen er beskadiget, skal du udskifte frontpladen.
  • Sæt nye batterier i fjernbetjeningen for at finde ud af, om problemet skyldes svage batterier. Tag batterierne ud af fjernbetjeningen, tryk på hver knap to gange, og udskift derefter batterierne.

Du oplever dårlig ydeevne, når du bruger fjernbetjeningen med Xbox 360-konsollen.

  • Sørg for, at fjernbetjeningen har nye batterier.
  • Peg med fjernbetjeningen direkte mod den infrarøde sensor ved siden af hukommelsesenhed A.
  • Kontrollér, at den infrarøde sensor ikke er blokeret eller tildækket.
  • Sørg for, at du ikke bruger fjernbetjeningen mere end 3 meter fra den infrarøde sensor på konsollen.
  • Træk gardinerne for og luk persiennerne i dagtimerne for at minimere infrarødt lys fra omgivelserne.

Tv-koden fungerer ikke

Følg disse trin for at scanne efter den korrekte tv-kode:

  1. Tænd tv'et, og peg med fjernbetjeningen mod tv'et.
  2. Tryk på knappen TV og knappen OK på samme tid, og hold knapperne nede i to sekunder. Alle knapperne på fjernbetjeningen lyser i to sekunder. Derefter er det kun de numeriske tv-knapper (1 til 12), der forbliver tændt.
  3. Tryk på knappen CH+ eller knappen CH– for at sende en række sluk-kommandoer til tv'et. Bliv ved med at trykke på knappen CH+ eller knappen CH–, indtil tv'et slukkes.
  4. Bemærk! Giv tv'et tid til at reagere på sluk-kommandoen, når du har trykket på hver knap. Nogle tv'er er længere tid om at reagere på sluk-kommandoen end andre.

  5. Tryk på knappen TV for at gemme koden og afslutte. Alle knapperne på fjernbetjeningen blinker tre gange for at bekræfte koden.

Bemærk! Hvis fjernbetjeningen ikke fungerer korrekt, efter du har indstillet tv-koden, kan du prøve en anden kode fra samme tv-producent. Eller du kan scanne efter en anden kode.

Du kan kun bruge Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening med Xbox 360-konsollen, tv'er eller en Windows XP Media Center-computer. Du kan ikke bruge Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening med videobåndoptagere, DVR'er, dvd-afspillere eller andet lydudstyr.

Hvis du vil have hjælp til at foretage fejlfinding af et problem med din Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening, kan du kontakte Xbox Kundesupport. Du kan finde oplysninger om, hvordan du gør det, på Xbox Support-webstedet.

Vigtigt! Undlad at tage Xbox 360-konsollen eller dens tilbehør med til forhandleren til reparation, medmindre en Xbox-supportmedarbejder beder dig om at gøre dette.

Yderligere support

Xbox Support-webstedet kan du finde oplysninger om, hvordan du kontakter Xbox Kundesupport.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Sådan foretager du fejlfinding af din Xbox 360 Universal Media Fjernbetjening", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side