Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Sådan konfigurerer og bruger du Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Oversigt

Find ud af, hvordan du konfigurerer og bruger Xbox 360 Trådløs Mikrofon.

Xbox 360 Trådløs Mikrofon er kun beregnet til brug med Xbox 360-konsollen. Du kan finde oplysninger om, hvordan du bruger Xbox 360 Trådløs Mikrofon til et bestemt spil, i vejledningen til spillet.

Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Placeringen af indikatorlysene og tænd/sluk- og tilslutningsknappen på den trådløse mikrofon til Xbox 360.

Sådan konfigurerer du Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Før du kan bruge Xbox 360 Trådløs Mikrofon med Xbox 360-konsollen, skal du gøre følgende:

  • Isæt batterierne. Mikrofonen bruger kun AA-alkalinebatterier (LR6) eller fuldt opladede NiMH-batterier (nikkelmetalhydridbatterier).
  • Bemærk! Mikrofonen oplader ikke genopladelige batterier. Genopladelige batterier skal oplades i en passende oplader.

  • Opret en trådløs forbindelse mellem mikrofonen og konsollen.

Du skal bruge en kabelforbundet eller trådløs controller (leveres separat), der er sluttet til konsollen, til at styre spillet.

Sådan sætter du batterier i Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Benyt følgende fremgangsmåde for at sætte batterierne i mikrofonen eller tage batterierne ud af mikrofonen:

  1. Vrid forsigtigt mikrofonens vindskærm i retning mod uret (en kvart omgang).
  2. Skub vindskærmen væk fra mikrofonens hoveddel.
  3. Skub batteridækslet, så det åbnes.
  4. Tag de gamle batterier ud af batterirummet, hvis der er nogen.
En tegning viser, hvordan du åbner den trådløse Xbox 360-mikrofon.
  1. Sæt to nye AA-alkinebatterier (LR6) eller fuldt opladede NiMH-batterier i batterirummet.
  2. Luk batteridækslet. Skru mikrofonens vindskærm på igen.
En tegning viser, hvordan du skruer den øverste del af mikrofonen på igen, efter du har indsat batterier. Du skal skrue med uret.

Sådan tilslutter du mikrofonen til konsollen

Du kan have op til fire trådløse Xbox 360-mikrofoner sluttet til en konsol ad gangen, afhængigt af konfigurationen og spilunderstøttelsen. Hver mikrofon, der er tilsluttet, vil blive tildelt en sektion i lysringen, der omgiver tænd/sluk-knappen foran på konsollen. Bemærk, at sektionen kun vil lyse op, hvis du også har en controller sluttet til konsollen.

Bemærk!

  • Sektionen vil kun lyse op, hvis du også har en controller sluttet til konsollen.
  • Hvis du har fire mikrofoner sluttet til konsollen, er der kun to personer, der kan synge. Du kan bruge de to andre mikrofoner som slagtøjsinstrumenter.

Mikrofonen sluttes til konsollen ved hjælp af følgende fremgangsmåde:

  1. Tænd for konsollen.
  2. Tryk på tænd/sluk-knappen på mikrofonen, og hold den nede, indtil lysene begynder at blinke. Dette bør tage omkring 3 sekunder.
En finger trykker på tænd/sluk-knappen i bunden af den trådløse Xbox 360-mikrofon.
  1. Tryk på tænd/sluk-knappen på mikrofonen igen, og hold den nede, indtil lysene begynder at blinke hurtigt. Dette bør tage omkring 3 sekunder. Du kan nu tilslutte mikrofonen til konsollen.
  2. Tryk på tilslutningsknappen på konsollen, og slip knappen.
En finger trykker på tilslutningsknappen foran på en Xbox 360 S-konsol. En finger trykker på tilslutningsknappen foran på en Xbox 360 E-konsol.
  1. På Xbox 360 S- og Xbox 360 E-konsollen: Når lyset omkring tænd/sluk-knappen på konsollen roterer og blinker tre gang, og lysene på mikrofonen holder op med at blinke, er mikrofonen tilsluttet.

    På den oprindelige Xbox 360-konsol: Når lysene omkring tænd/sluk-knappen på konsollen roterer og blinker flere gange, og lysene på mikrofonen holder op med at blinke, er mikrofonen tilsluttet.

  2. Gentag trin 1 til 5 for at tilslutte ekstra mikrofoner til konsollen. Der kan tilsluttes op til fire trådløse mikrofoner.

Bemærk!

  • Mikrofonen går i dvaletilstand efter 15 minutters inaktivitet. Den aktiveres automatisk, når du begynder at bruge den igen.
  • Hvis du vil slukke for mikrofonen, skal du trykke på tænd/sluk-knappen og derefter slippe den igen.
  • Mikrofonen vil stadig være tilsluttet, næste gang du tænder for konsollen.
  • Mikrofonen kan kun tilsluttes én konsol ad gangen. Du kan når som helst slutte den til en ny konsol, men forbindelsen til den foregående konsol afbrydes.
  • Mikrofonen virker kun inden for en afstand af 10 meter fra konsollen. Andre enheder, der udsender radiofrekvenser, kan reducere funktionsafstanden, og det samme kan objekter, der er placeret mellem mikrofonen og konsollen.
  • Når mikrofonen er uden for trådløs rækkevidde, blinker lysene grønt én gang hvert sekund, indtil mikrofonen flyttes tilbage inden for rækkevidde.

Sådan bruger du Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Sådan holder du mikrofonen

  • Du får de bedste resultater, når du synger eller taler, ved at holde mikrofonen 1 til 8 cm fra munden.
  • Undgå at blæse ind i mikrofonen eller slå direkte på mikrofonens vindskærm.

Sådan bruger du mikrofonen sammen med andre controllere

  • Du kan bruge op til to kabelforbundne eller trådløse controllere sammen med mikrofonerne.
  • Xbox 360 Trådløs Mikrofon virker ikke, hvis der er sluttet hovedtelefoner med kabel til konsollen.
  • Xbox 360 Trådløs Mikrofon forstyrrer ikke eksisterende forbindelser i kabelforbundet eller trådløst Xbox 360-tilbehør (bortset fra hovedtelefoner med kabel).

Mikrofonens indikatorlys

  • Når du tænder for mikrofonen, lyser de indbyggede lys og viser mikrofonens status på følgende måde:
    • Tænder: Lysene blinker grønt én gang hvert sekund
    • Forbinder: Lysene blinker grønt fire gange hvert sekund
    • Forbindelsen er oprettet: Lysene blinker blåt og stopper derefter
  • Når batterierne er ved at løbe tør for strøm, lyser de indbyggede lys og viser batteriets tilstand på følgende måde:
    • Lavt batteriniveau: Lysene blinker gult én gang hvert tredje sekund
    • Kritisk lavt batteriniveau: Lysene blinker gult én gang hvert sekund
  • Når mikrofonen flyttes uden for konsollens trådløse rækkevidde, blinker lysene grønt én gang hvert sekund. Lysene kan også ændre farve i forbindelse med understøttede spiltitler.

Sådan rengøres Xbox 360 Trådløs Mikrofon

  • Tag altid batterierne ud, før du rengør mikrofonen.
  • Brug kun en tør eller let fugtet klud til at rengøre Xbox 360 Trådløs Mikrofon. Mikrofonen kan blive beskadiget ved brug af rengøringsmidler eller ved forsøg på at rengøre stikkene.
  • Du kan fjerne vindskærmen og skumgummiet for at vaske dem separat i hånden i en mild sæbeopløsning. Undgå at bruge skuremidler.
  • Kun vindskærmen og skumgummiet bør vaskes i hånden. Dyp ikke andre dele af mikrofonen i vand. Sørg for, at vindskærmen og skumgummiet er helt tørre, før du samler mikrofonen igen.

Fejlfinding af Xbox 360 Trådløs Mikrofon

Din Xbox 360 Trådløs Mikrofon er deaktiveret, når du afspiller en dvd-film

Når du starter en dvd-film, vil din trådløse mikrofon muligvis være deaktiveret, mens filmen afspilles.

Selvom du ikke har brug for de fleste af den trådløse mikrofons funktioner under afspilning af en dvd, vil den trådløse mikrofon muligvis ikke fungere, hvis du chatter i et Xbox Live Party, mens en dvd afspilles. Hvis du vil blive ved med at chatte med dit party, skal du stoppe dvd-afspilningen og vende tilbage til Dashboard.

Har du brug for mere hjælp?

Hvis du har brug for mere hjælp til at bruge eller vedligeholde din Xbox 360 Trådløs Mikrofon, kan du kontakte Xbox Support.

Vigtigt! Undlad at tage Xbox 360-konsollen eller dens tilbehør med til forhandleren til reparation, medmindre en Xbox-supportmedarbejder beder dig om at gøre dette.

  • Forsøg ikke på at reparere eller ændre Xbox 360-konsollen, strømforsyningen eller tilbehøret på nogen måde eller at skille det ad. Hvis du gør dette, risikerer du at komme alvorligt til skade eller dø af elektrisk stød eller som følge af brand, og det gør garantien ugyldig.
  • Før du bruger mikrofonen, skal du læse manualen og Xbox 360-konsollens manualer, hvor du finder vigtige sikkerheds- og sundhedsoplysninger. Gem alle manualer til fremtidig brug. Kontakt Xbox Support, hvis du har brug for nye manualer.
  • Du finder oplysninger om nye manualer og om den begrænsede garanti, der dækker dette produkt, på Xbox Support-webstedet. 

    Du kan også finde en kopi af garantien i Xbox 360-garantimanualen (bind 2).

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Sådan konfigurerer og bruger du Xbox 360 Trådløs Mikrofon", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side