Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Fejlkode 8007274C vises, når du downloader en opdatering til din Xbox 360-konsol

Problem

Du får vist en af følgende fejlmeddelelser sammen med fejlkoden 8007274C, når du prøver at downloade en opdatering til Xbox 360-konsollen:

  • Cannot process update.
    Status code: 8007274C
  • Some Xbox Live content is temporarily unavailable. You can still access your profile, communicate with other players, and play games online. The content will automatically appear when it's available.
    Status code: 8007274C

Hvis du får vist denne fejlkode og en af disse fejlmeddelelser, betyder det, at det ikke var muligt at downloade opdateringen til din konsol. Selvom du ikke opdaterer din Xbox 360-konsol, kan du få vist følgende meddelelse, når du logger på, opretter forbindelse til Xbox Live eller starter eller afslutter et spil:

  • Some Xbox Live content is temporarily unavailable. Please try again later.
    Status code: 8007274C

Hvis denne meddelelse og fejlkode vises, betyder det, at der er et forbindelsesproblem.

Bemærk! Der står muligvis fire grupper med 4-cifrede tegn foran fejlkoden 8007274C (xxxx-xxxx-xxxx-xxxx-8007-274C). Disse 4-cifrede tegn varierer.

Løsninger

Bemærk! Hvis du downloader en opdatering, skal du prøve den første løsning. Ellers skal du prøve den anden løsning.

Løsning 1: Download opdateringen igen

  1. Genstart konsollen.
  2. Tryk på Guide-knappen (den store "X"-knap i midten) på controlleren.
  3. Gå til Settings, og vælg derefter System Settings.
  4. Vælg Network Settings.
  5. Vælg Wired Network eller navnet på dit trådløse netværk (hvis du bliver bedt om det).
  6. Vælg Test Xbox Live Connection.
  7. Vælg Yes, hvis du bliver bedt om at opdatere konsollens software.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 2: Tjek Xbox Live-forbindelsen

Hvis du har problemer med at oprette forbindelse eller opretholde forbindelsen til Xbox Live, skal du se i Xbox Live: Opret forbindelse til Xbox Live.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 3: Sørg for, at der er nok ledig lagerplads

Den nyeste softwareopdatering til konsollen kræver mindst 190 MB ledig lagerplads (eller 256 MB, hvis du bor i Japan). Hvis du ikke har nok ledig plads, skal du flytte eller slette nogle elementer. Se Kopiér, flyt eller slet Xbox 360-indhold.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 4: Ryd systemcachen

Hvis du fjerner de midlertidige filer på konsollen, kan det muligvis løse problemet. Følg vejledningen i Ryd Xbox 360-systemcachen, og prøv derefter at downloade opdateringen igen.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 5: Sæt lagerenheden i igen

  • Hvis du bruger en Xbox 360-hukommelsesenhed eller et USB-flashdrev: Fjern og indsæt hukommelsesenheden eller USB-flashdrevet.
  • Hvis du har en harddisk: Fjern harddisken, og indsæt den igen.

Prøv at downloade igen, når du har erstattet lagerenheden.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 6: Konfigurer og test forbindelsen igen

  • Trådløs forbindelse:
    1. Fjern eventuelle trådløse hovedtelefoner fra tredjepart.
    2. Flyt Xbox 360-konsollen tættere på den trådløse router.
    3. Fejlfinding i forbindelse med Xbox Live-forbindelsen.
  • Kabelforbindelse:
  • Advarsel! Følgende trin reducerer sikkerhedsniveauet, så dit netværk bliver mindre beskyttet mod angreb fra hackere eller skadelig software. Vi anbefaler ikke, at du udfører denne procedure. Vi giver dig imidlertid disse oplysninger, så du selv kan vurdere, om du vil bruge løsningen. Udfør følgende trin efter eget skøn og på egen risiko.

    1. Slå modemmets eller routerens firewall fra midlertidigt, og se, om du kan oprette forbindelse til Xbox Live.
    2. Hvis du kan oprette forbindelse, skal du slå firewallen til igen og sørge for, at de korrekte netværksporte er åbne på modemmet eller routeren. Du kan se listen over netværksporte på Netværksporte, som bruges af Xbox Live.

Hvis problemet fortsætter, kan du prøve den næste løsning.

Løsning 7: Kopiér opdateringen til et USB-flashdrev, en cd eller dvd, og installer den derefter på konsollen.

Hvis ingen af de nævnte løsninger har løst problemet, kan du kopiere opdateringen til konsollen fra din computer til et USB-flashdrev, en cd eller en dvd og derefter installere opdateringen på konsollen. Sådan gør du:

  • Kopiér til et USB-flashdrev
  • Bemærk! USB-flashdrevet skal bruge FAT32-filsystemet.

    1. Tilslut USB-flashdrevet til USB-porten på computeren.
    2. Hent opdateringsfilen.
    3. Klik på Gem for at gemme .zip-filen med opdateringen til konsollen på din computer.
    4. Udpak filen.
    5. Kopiér indholdet af .zip-filen til rodmappen på USB-flashdrevet.
    6. Fjern USB-flashdrevet fra computeren.
    7. Tilslut USB-flashdrevet til en USB-port bag på Xbox 360-konsollen.
    8. Genstart konsollen.
    9. Når konsollen genstartes, startes installationsprogrammet automatisk. Vælg Yes, når du bliver bedt om at opdatere konsollens software.
  • Brænd til cd eller dvd
  • Du kan også hente opdateringen til din computer, brænde opdateringen på en cd eller dvd og derefter installere den på konsollen. Sådan gør du:

    1. Hent opdateringsfilen til computeren.
    2. Klik på Gem for at gemme .zip-filen med opdateringen til konsollen på din computer.
    3. Udpak filen.
    4. Indsæt en tom, skrivbar cd eller dvd i computeren.
    5. Kopiér indholdet af .zip-filen til rodmappen på cd’en eller dvd’en, og vælg at skrive (brænde) filerne til disken.
    6. Når filerne er blevet brændt på disken, skal du fjerne disken fra computeren og indsætte den i diskdrevet på Xbox 360-konsollen.
    7. Genstart konsollen.
    8. Når konsollen genstartes, startes installationsprogrammet automatisk. Vælg Yes, når du bliver bedt om at opdatere den nye konsolsoftware.

Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Xbox Support.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Fejlkode 8007274C vises, når du downloader en opdatering til din Xbox 360-konsol", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side