Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.

Køb og lej videoer via Xbox Video

Oversigt

Med Xbox Video kan du købe eller leje videoer (film og tv-programmer) fra Xbox Store via Xbox 360-konsollen eller en anden enhed.

For at du kan købe eller leje en video, skal du logge på og kontrollere, at der penge nok på din Microsoft-konto.

Værd at vide om, hvordan du henter videoer fra Xbox Store:

  • Du kan købe tv-programmer og musikvideoer.
  • Du kan købe eller leje film.
  • Du kan streame eller downloade videoer.

    Bemærk! Musikvideoer kan kun downloades.

  • Mange videoer kan fås i både standarddefinition (SD) og højdefinition (HD).

    Bemærk! Musikvideoer kan kun ses i standarddefinition (SD).

De enkelte tv-programmer, film og musikvideoer viser alle de muligheder, der er knyttet til dem.

Løsninger

Køb film og tv-programmer

Når du køber en film eller et tv-program, kan du downloade videoen op til fem gange. Disse downloads kan fordeles mellem din computer og Xbox 360-konsollen ved hjælp af Xbox Video. Når du har downloadet tv-serien eller filmen til computeren, kan du synkronisere den med din Windows Phone 8 eller downloade den til konsollen.

Lej film

Når du lejer en film via Xbox Video til download, har du adgang til den i 14 dage. Denne periode på 14 dage begynder, når du foretager købet. Når du starter afspilningen af videoen, begynder et andet ur at tikke: Du har herefter en periode på 24 eller 48 timer, hvor du kan se filmen, så mange gange du vil. Uden for USA er alle lejeperioder 48 timer/14 dage. Langt de fleste lejeperioder uden for USA er 48 timer/14 dage, men nogle er 24 timer/14 dage. Hvis du vælger at streame filmen til din konsol, starter perioden på 24 timer, når du foretager købet.

Hvis du f.eks. lejer en film til download kl. 15.00 den 1. maj, og du starter med at se filmen kl. 20.00 den 5. maj, udløber din lejeperiode kl. 20.00 den 6. maj.

Hvis du lejer en film til streaming kl. 15.00 den 1. maj, udløber din lejeperiode kl. 15.00 den 2. maj.

Bemærk! I modsætning til en film, du køber, skal en film, du lejer, ses på den enhed, den blev lejet til (Xbox 360, computeren eller Windows Phone 8).

Sådan køber eller lejer du en video.

  1. Start Xbox Video-appen.
  2. Vælg movie store eller television store.
  3. Klik på Buy eller Rent, hvis du har valgt en film, og følg derefter vejledningen på skærmen.
    Klik på Buy, hvis du har valgt et tv-program, og følg derefter vejledningen på skærmen.
  1. Klik på Season pass, hvis du vil købe et sæsonkort til det tv-program, du har valgt, og følg derefter resten af vejledningen.

Streaming og download

Når du køber eller lejer en video fra Xbox Video, skal du muligvis beslutte, om du vil streame eller downloade den.

Streame for at se nu

Streaming er en god mulighed, hvis du har en hurtig netværks- og internetforbindelse, og du vil se videoen med det samme. Selvom enhver internetforbindelse understøtter download af en video, anbefales en bredbåndsinternetforbindelse (kabel, DSL eller LAN) til Xbox Video, især hvis du vil streame videoer.

Hvis du ikke ved, om din forbindelse er hurtig nok til streaming, er det ikke noget problem. Der køres en forbindelsestest, før du streamer en video, så du kan være sikker på, at streaming vil fungere for dig. Da netværkshastigheder kan variere afhængigt af netværksaktivitet (herunder downloads i baggrunden), udføres denne test, hver gang du streamer.

Hvis dit netværk ikke er hurtigt nok til at streame videoen, får du besked, før du bekræfter betalingen. Hvis dit netværk er for langsomt til HD-streaming, kan du muligvis streame SD-versionen eller blot downloade titlen i stedet for.

Downloade til afspilning senere

Download er en god ide, hvis du har en langsom internetforbindelse, hvis du vil være sikker på at få den bedst mulige videokvalitet fra start til slut, eller hvis din computer eller enhed er offline, når du ser videoen.

Uanset om et netværk er kabelbaseret eller trådløst, kan downloadhastighederne variere afhængigt af område, internetudbyder og det enkelte netværk. Du kan optimere downloadhastigheden ved at bruge en bredbåndsinternetforbindelse og en kabelbaseret (i stedet for trådløs) forbindelse til Xbox Video.

Se tv-programmer eller film

Når du køber en tv-serie eller film på Xbox Video, kan du se den på et SD-tv eller en SD-skærm, et HD-tv eller en HD-skærm, en computerskærm eller en Windows Phone 8. Du har som regel de samme valgmuligheder, når du lejer, bortset fra at du kun kan se videoen på den enhed, den er lejet til (Xbox 360, computeren eller Windows Phone 8).

Bemærk! Flere faktorer påvirker videoens opløsning, herunder videoens billedkvalitet (HD eller SD), afspillerens funktioner, de kabler, der overfører videosignalet fra enheden til skærmen, og skærmens funktioner. Som det vigtigste skal du for at afspille en HD-video i HD-kvalitet på et HD-tv eller en computerskærm afspille HD-videoen på hardware, der understøtter HD, og ved hjælp af HD-transmission (HDMI-, komponent- eller VGA-videokabler).

Tv eller skærm

For at afspille HD-videoer i HD-kvalitet på et HD-tv eller en computerskærm skal du afspille videoerne på hardware, der understøtter HD, og ved hjælp af HD-transmission (HDMI-, komponent- eller VGA-videokabler).

Du kan afspille en HD-video, som du har købt eller lejet fra Xbox Video, på et kompatibelt HD-tv på to nemme måder:

  • Tilsluttet en Xbox 360-konsol

    Download og afspil HD-videoen direkte fra din Xbox 360-konsol til dit HD-tv ved hjælp af et HDMI-kabel, Xbox 360-komponent HD AV-kablet eller Xbox 360 VGA HD AV-kablet. Fuld 1080p-opløsning er kun tilgængelig med Xbox 360 og kræver et HDCP-aktiveret HD-tv, som understøtter 1080p, samt et HDMI-kabel eller Xbox 360 VGA HD AV-kablet.

    Hvis dit hjemmenetværk er hurtigt nok, kan du også streame videoer. Med Xbox 360-konsollens HDMI-forbindelse eller Xbox 360 VGA HD AV-kablet kan du se opløsninger på op til 1080p. Med Xbox 360-komponent HD AV-kablet kan du se opløsninger på op til 720p eller 1080i.

    Du kan også se SD-videoer (480p) på de fleste tv med et af følgende: Xbox 360-komponent HD AV-kabel, Xbox 360 VGA HD AV-kabel, Xbox 360 Composite AV-kabel eller Xbox 360 S-video AV-kabel. AV-porten på dit tv bestemmer, hvilket kabel du skal bruge.

Computerskærm

Køb eller lej videoer ved hjælp af Xbox Video-softwaren. Du kan vælge versionen til afspilning på en computer (SD-format) eller på en understøttet enhed (SD- eller HD-format, afhængigt af titlen).

Se gratis tv-programmer på Xbox Live

Xbox Video giver dig et fremragende udvalg af de seneste gratis tv-programmer i vores katalog. Du kan vælge mellem 100 episoder, som du kan se gratis. Og du må beholde dem, hvis du vil downloade dem.

Sådan downloader du gratis tv-programmer til din computer igen

  1. Start Xbox Video-softwaren, og log på.
  2. Gå til Settings, og vælg derefter Account.
  3. Gå til Purchase History, og klik derefter på TV programs for at se en oversigt over alle de tv-programmer, du har købt eller hentet gratis.
  4. Klik på Download ud for det tv-program, du vil downloade igen.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Køb og lej videoer via Xbox Video", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?