Del denne side

Løs problemer med knapper på Xbox One-controllere

Den trådløse controller til Xbox One er designet til at være et holdbart og robust produkt. I de sjældne tilfælde, hvor en af controllerens knapper ikke reagerer korrekt eller slet ikke reagerer, skal du tjekke, om problemet er generelt eller kun opstår i et bestemt spil. Hvis problemet kun opstår i et bestemt spil, kan der være et problem med dette spil. Gå ind på spillets webside med hjælp til fejlfinding (det kan være et tredjepartswebsted). Men hvis problemet opstår, hver gang du bruger controlleren, skal controlleren udskiftes.

Bemærk! Hvis dine controllerknapper reagerer forkert, er din controller formentlig blevet omkonfigureret af en anden bruger. Et eksempel: Når du trykker på en knap, udføres der en handling, som normalt er knyttet til en anden knap. Du kan se, hvordan du ændrer tilknytningen af dine knapper, i Tilpas en trådløs Xbox One-standardcontroller med appen Xbox-tilbehør.

Løs problemer med de dele, der kan fjernes, på den trådløse Elite-controller

Hvis du bruger en trådløs Xbox Elite-controller, og der er problemer med en af de dele, som kan tages af/ombyttes, skal du gøre følgende for at finde ud af, om controlleren skal udskiftes:

  1. Sørg for, at du kun bruger originale ombyttelige dele eller dele fra godkendte tredjeparter. Dele, der ikke er godkendt/licenseret, og hjemmelavede dele er ikke designet til at opfylde specifikationerne.
  2. Sørg for, at delen sidder ordentligt fast, og at der ikke er støv eller snavs, som blokerer dens funktion.
  3. Prøv at bruge andre ombyttelige dele for at se, om controlleren reagerer med dem.
  4. Nulstil din controller til standardindstillingerne i appen Xbox-tilbehør, og prøv at bruge den igen. Hvis nulstillingen løser problemet, har du muligvis justeret en knap på en måde, der påvirker bestemte dele af dit gameplay.

Hvis du har prøvet disse trin, og Elite-controlleren stadig ikke reagerer, skal controlleren udskiftes. Hvis det kun er en enkelt ombyttelig del, der ikke virker, og de andre controllerdele virker, skal du kontakte Xbox Support for at få denne del udskiftet.

Anmod om ny enhed

Gå ind på Xbox Online Service Center for at anmode om en ny trådløs Xbox Elite-controller.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Løs problemer med knapper på Xbox One-controllere", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side