Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Om Xbox One Media Fjernbetjening

Med en Xbox One Media Fjernbetjening kan du styre din Xbox One-konsol – og du kan styre din kabel- eller satellit-set-top-boks via Xbox One OneGuide. Hvis du oplever problemer med at styre dit tv eller din set-top-boks via konsollen eller OneGuide, skal du se Løs problemer med OneGuide på Xbox One og dit tv, din AV-modtager eller din set-top-boks.

På denne side

Lær media fjernbetjeningen at kende

Xbox One Media Fjernbetjening er designet, så du nemt kan styre Blu-ray-film, videostreaming, apps, tv og lydstyrke. Den har også baggrundsbelyste taster, der lyser automatisk, når du berører fjernbetjeningen.

Inkluderet i media fjernbetjeningspakken:

  • En Xbox One Media Fjernbetjening
  • To AAA-alkalinebatterier
  • Startvejledning og brugervejledning

Konfigurer media fjernbetjeningen

Xbox One Media Fjernbetjening er nem at konfigurere. Indsæt batterierne som vist nedenfor, så er fjernbetjeningen klar til brug. Du behøver ikke at synkronisere den trådløst med konsollen. Du kan straks begynde at styre OneGuide, Blu-ray-film, videostreaming og apps.

Bemærk! En Xbox One Media Fjernbetjening styrer ikke din kabel- eller satellit-set-top-boks direkte – den gør det via OneGuide på Xbox One-konsollen. Med OneGuide kan du skifte kanaler og lydstyrke på dine kompatible kabel- eller satellitbokse.

Du skal konfigurere konsollen for at styre dit tv og lydstyrken. Du kan bruge din Kinect-sensor til at sende et infrarødt signal eller IR-forlængerkablerne til at fjernstyre dit tv. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du gør dette, i Konfigurer live tv med din Xbox One.

Brug media fjernbetjeningen

Xbox One Media Fjernbetjening bruger infrarød teknologi til at kommunikere med Xbox One-konsollen. For at opnå den bedste kommunikation mellem din media fjernbetjening og konsollen skal fjernbetjeningen placeres i en afstand af 9 meter og rettes mod forsiden af konsollen (som vist nedenfor).

Bemærk! Den infrarøde modtager findes på konsollen, ikke på Kinect-sensoren, der har separate infrarøde kameraer og sendere. Kinect-sensoren sender infrarøde signaler til din enhed for at skifte kanaler og lydstyrke.

Forsiden og knapperne på media fjernbetjeningen

  1. Tænd/sluk- og startknap Med denne knap tænder du konsollen med et enkelt tryk. Når konsollen er tændt, skal du holde knappen nede i 3 sekunder for at slukke den.
  2. Vis-knap. Denne knap fungerer ligesom Vis-knappen på Xbox One-controlleren. Brug denne knap til at fokusere på en aktivitet i et spil eller en app, f.eks. til at trække et kort frem under et rollespil eller til at få adgang til adresselinjen i Internet Explorer. Denne knaps funktioner afhænger af appen eller spillet.
  3. Menu-knap. Ligesom Menu-knappen på din Xbox One-controller kan du bruge denne knap til at få adgang til spillets eller appens menupunkter, f.eks. Indstillinger eller Hjælp. Knappen bruges også til andre kommandoer. Den fungerer bl.a. ligesom Enter-tasten på det virtuelle tastatur i Xbox One.
  4. Vælg-knap. Denne knap bruges til at vælge et element på skærmen, ligesom når du trykker på A-knappen på controlleren.
  5. Navigationsknap. Denne knap bruges til at navigere på Start-skærmen eller i menuer i lighed med navigationstasten på controlleren.
  6. Tilbageknap. Når du trykker på denne knap, kommer du tilbage til det forrige skærmbillede.
  7. OneGuide-knap. Denne knap åbner OneGuide til dit tv. Hvis du endnu ikke har konfigureret OneGuide, åbnes konfigurationsskærmen, når du trykker på denne knap.
  8. Lydstyrkeknap. Brug denne knap til at skrue op og ned for lyden på tv'et. Du skal først konfigurere konsollen til at styre tv'et. Se Konfigurer media fjernbetjeningen.
  9. Kanalknap. Brug denne knap til at skifte kanaler på tv'et. Du skal først konfigurere konsollen til at styre tv'et. Se Konfigurer media fjernbetjeningen.
  10. Knappen mute. Brug denne knap til at slå lyden fra på dit tv. Du skal først konfigurere konsollen til at styre tv'et. Se Konfigurer media fjernbetjeningen.
  11. Knapper til mediestyring. Disse knapper omfatter Afspil, Pause, Spol tilbage, Spol hurtigt frem, Stop, Næste kapitel og Forrige kapitel. Du kan bruge disse funktioner, når du ser medieindhold på en disk eller fra en app.

Bemærk! Disse knapper styrer ikke DVR-aktivitet fra tv-signalet. Denne funktion er ikke tilgængelig i øjeblikket.

Fejlfinding af problemer med media fjernbetjeningen

Media fjernbetjeningen har ingen strøm eller funktionalitet

Hvis fjernbetjeningen ikke kan udføre nogen funktioner, skal du udskifte batterierne med nye AAA-batterier. Sørg for, at batteriernes poler vender korrekt.

Hvis du har udskiftet batterierne, og fjernbetjeningen stadig ikke virker, skal du udskifte fjernbetjeningen. Du kan bestille en ny ved at gå til Xbox Online Service Center.

Media fjernbetjeningen virker sammen med det meste af mit indhold og mine apps, bortset fra en bestemt app

Media fjernbetjeningen kan benyttes sammen med de fleste apps. Men nogle tredjepartsapps kan være designet på en måde, så de ikke kan bruges sammen med media fjernbetjeningen. Hvis det er tilfældet, fungerer din fjernbetjening, og du behøver ikke at udskifte den.

Media fjernbetjeningen virker sammen med de fleste funktioner, men kan ikke styre mit tv

Hvis du vil styre dit tv med media fjernbetjeningen, skal du først konfigurere din Xbox One til at styre dit tv. Det gør du under konsolindstillingerne. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du gør dette, i Konfigurer live tv med din Xbox One.

Kan jeg bruge min Xbox 360 Media Fjernbetjening på min Xbox One?

Xbox 360 Media Fjernbetjening kan kun benyttes til Xbox 360-konsollen.

Kan jeg bruge min Xbox One Media Fjernbetjening på min Xbox 360?

Xbox One Media Fjernbetjening kan kun benyttes til Xbox One-konsollen.

Media fjernbetjeningen er gået i stykker

Hvis din media fjernbetjening er gået i stykker i forbindelse med normal brug og drift, skal den udskiftes. Du kan bestille en ny ved at gå til Xbox Online Service Center.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Om Xbox One Media Fjernbetjening", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side