Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, personalisering af indhold og annoncer.
Del denne side

Ofte stillede spørgsmål til OneDrive Music og oplysninger om fejlfinding

Oversigt

Uanset om du bruger en tablet, computer, telefon, Xbox eller webbrowser, kan du bruge Xbox Music til at streame en af verdens største musiksamlinger – og du kan naturligvis afspille dine egne musikfiler. Du skal blot uploade din musik til OneDrive og derefter starte Xbox Music på enhver af dine enheder – så kan du lytte til al den musik, du elsker, uanset hvor du er.

Ofte stillede spørgsmål om musik på OneDrive

Sådan tilføjer du din egen musik i OneDrive

Mappen Music oprettes, når du bruger appen Xbox Music den første gang.

Du kan uploade din musik med enhver OneDrive-app, eller du kan uploade din musik via Xbox Music-webstedet. Tilføj din yndlingsmusik i mappen Music i OneDrive – så vises den kort efter i din Xbox Music-samling, uanset om du har et Xbox Music Pass eller ej.

Sådan administrerer du mappen Music i OneDrive

Hvad hedder mappen Music i OneDrive som standard?

Som standard hedder mappen Music i OneDrive. Hvis du allerede har en mappe med navnet Music, bruges den af OneDrive.

Kan jeg omdøbe mappen Music?

Du kan omdøbe eller flytte mappen Music uden at miste indholdet. Hvis du omdøber den, kan du stadig linke til den på onedrive.live.com.

Hvad sker der, når jeg sletter musik fra min Xbox Music-samling?

Hvis du sletter musik fra din Xbox Music-samling, får du en advarsel. Hvis du bekræfter, at du vil slette, fjernes filen fra OneDrive, og du kan ikke længere se den på dine enheder.

Bemærk! Slettede filer opbevares i din OneDrive-papirkurv i 90 dage (i nogle tilfælde færre dage), hvor du kan gendanne dem.

Hvad sker der, når jeg sletter musik fra mappen Music i OneDrive?

Den musik, du sletter fra mappen Music i OneDrive, fjernes fra din Xbox Music-samling på alle enheder.

Bemærk! Slettede filer opbevares i din OneDrive-papirkurv i 90 dage (i nogle tilfælde færre dage), hvor du kan gendanne dem.

Hvordan kan jeg gendanne mappen Music, hvis jeg har slettet den?

Hvis du har slettet mappen Music, kan du gendanne den fra din OneDrive-papirkurv.

Når du har gendannet mappen Music, anbefaler vi, at du sikrer dig, at din musik dukker op igen.

Systemkrav

Hvilke enheder kan jeg bruge til at afpille musikken på OneDrive?

Du kan afspille musikken på OneDrive på følgende enheder:

  • En computer eller tablet med Windows 8.1
  • Windows Phone 8.1 (ved hjælp af appen Musik)
  • Xbox One- eller Xbox 360-konsol
  • Fra Xbox Music-webstedet i en webbrowser

Bemærk!

  • Denne OneDrive-funktion understøttes ikke i Windows 8. Hvis du vil hente den nyeste version af appen Musik fra Store, skal du opgradere til Windows 8.1.
  • iOS- og Android-enheder understøttes ikke endnu. Hvis du har et Xbox Music Pass, og du bruger iOS eller Android, vises OneDrive-indholdet ikke. Dette forhindrer ikke, at du kan lytte til musikken på dine andre enheder.

Hvilke filformater understøttes?

Du kan tilføje musikfilerne i formaterne MP3, M4A (AAC) og WMA i mappen Music på OneDrive.

Bemærk! Nogle M4A-filer afspilles muligvis ikke korrekt (f.eks. AAC Lossless-filer). Desuden kan du ikke tilføje filer, som er beskyttet med WMA, til samlingen. Hvis du vil vide, om dine filer er beskyttet, skal du højreklikke på mappen Music i Windows Stifinder (eller Stifinder). Under egenskaberne kan du se, om en fil er markeret som beskyttet.

Er der en grænse for, hvor mange filer jeg kan have i min musiksamling?

Du kan gemme op til 50.000 musikfiler i din samling.

Skal jeg have et Xbox Music Pass for at kunne lytte til musik fra OneDrive?

Nej. Du behøver ikke at have et Xbox Music Pass for at kunne lytte til din musik på OneDrive. Det er gratis.

Fejlfinding i forbindelse med deling af musik på OneDrive

Jeg kan ikke se OneDrive-indhold på min Windows Phone

Kontrollér, at du har accepteret Vilkår for anvendelse af Xbox ved at logge på Xbox.com på en computer og derefter åbne appen Musik på din Windows Phone. Dine OneDrive-numre skulle umiddelbart herefter blive vist i din samling.

Hvordan forhindrer jeg, at min musik på OneDrive vises på alle mine enheder med Xbox Music?

Du kan oprette en ekstra mappe på OneDrive og flytte indholdet til den mappe. Dette vil forhindre, at musikken vises på andre enheder. Det er kun det indhold, der er placeret i mappen Music, der vises på de andre enheder.

Noget af min musik vises ikke

Prøv følgende, hvis din musik ikke vises korrekt:

  1. Kontrollér, om din enhed understøtter OneDrive-musik.
    Din musik vises ikke i iOS, Android, Windows 8, Windows Phone 8, Zune eller Windows Media Player. Hvis du vil se, om din enhed understøtter OneDrive-indhold, skal du se Systemkrav herover.
  2. Kontrollér, om OneDrive er tilgængeligt i dit Xbox Live-land eller -område.
  3. Kontrollér, at din musik er placeret i mappen Music på OneDrive.
  4. Kontrollér, at dine musikfiler er i et af følgende understøttede formater: MP3, M4A eller ubeskyttet WMA. De WMA-filer, du downloader via et Xbox Music Pass, er som regel beskyttet. Beskyttede filer føjes til mappen Music på OneDrive, men vises ikke på andre enheder.
  5. Kontrollér, om du har flere end de tilladte 50.000 numre i din musiksamling. Hvis du har mere end 50.000 filer i mappen Music på OneDrive, så er det kun de første 50.000, der vises.

    Bemærk!
    Delte mapper understøttes ikke.

Hvis dine musikfiler stadig ikke vises, kan du prøve følgende:

  1. Start Internet Explorer, og åbn en InPrivate-session.
  2. Gå til webafspilleren Xbox Music, og log på med din Microsoft-konto.
  3. Vælg "På OneDrive", og se efter din musik.
  4. Hvis det ikke vises, skal du vente 5 minutter, indtil din musik er synkroniseret med OneDrive.
  5. Opdater siden. Din musik skulle nu blive vist.

Hvis dette ikke løser problemet, skal du kontakte Xbox Support.

Jeg kan ikke se min musik på en bestemt enhed

Hvis du ikke kan se musikken og bruger Windows 8.1:

Hvis din musik ikke vises, og du bruger Windows 8.1, skal du følge trinnene under Noget af min musik vises ikke ovenfor.

Hvis du ikke kan se musikken og bruger Windows Phone 8.1:

  • Kontrollér, om du har forbindelse til internettet (bedst med en Wi-Fi-forbindelse med god dækning).
  • Kontrollér, om appen er lukket. Du kan lukke den ved at trykke på venstre pil.
  • Genstart appen Musik.
  • Vent i mindst 5 minutter, mens du lader appen være i forgrunden (undlad at starte andre apps).
  • Hvis din musik ikke vises i visningen Albums, skal du angive filteret til Streaming.

    Bemærk!
    Hvis du ikke har et Xbox Music Pass, kan du kun streame den musik, du har købt via Xbox Music, og det indhold, du har placeret i mappen Music på OneDrive.

Hvis du ikke kan se musikken på din Xbox One:

  • Genstart konsollen ved at fjerne netledningen og sætte den i igen.
  • Start Xbox Music-appen.
  • Gå til visningen Samling. Du får vist meddelelsen "Din samling synkroniseres".
  • Din musik vises inden for 5 minutter.

Hvis din musik stadig ikke vises, skal du kontakte Xbox Support.

Hvis du ikke kan se musikken på din Xbox 360:

Kontrollér, om musikken vises på Xbox Music-webstedet. Hvis den ikke gør det, skal du kontakte Xbox Support.

Jeg kan se min musik, men jeg kan ikke afspille den

Hvis dine musikfiler er i M4A-format, f.eks. iTunes AAC Lossless-filer, kan de muligvis ikke afspilles på Xbox Music. Standardkøb på iTunes, som ikke er i Lossless-format, kan afspilles på alle enheder.

Hvis der vises en "skygge" eller et slettet nummer, skal du lukke Xbox Music på din enhed og genstarte det. Det medfører, at der synkroniseres med din musiksamling igen. Når synkroniseringen er fuldført, burde det slettede nummer ikke længere blive vist.

Hvis du stadig oplever problemer, skal du kontakte Xbox Support.

Nogle af mine musikfiler på OneDrive er forsvundet

Hvis nogle af dine musikfiler er forsvundet, og du ikke har slettet dem, skal du kontrollere følgende:

  • Findes filerne i din Music-mappe på OneDrive, eller er de placeret i en anden mappe? Musikfiler skal være placeret i mappen Music på OneDrive.
  • Er filerne blevet slettet? Hvis de er blevet slettet, kan du gendanne dem i OneDrive-papirkurven.

    Bemærk! Du kan gendanne filer fra papirkurven i op til 90 dage efter, at du slettede dem.

Der er flere kopier af de samme albums i OneDrive

Hvis du bruger Windows 8.1, og du kopierer musik til OneDrive, som allerede vises i Musik-appen, vises der kopier af de samme numre i hvert album. Vi anbefaler, at du flytter filerne til OneDrive i stedet for at kopiere dem. Du kan stadig gemme en kopi af filerne på en anden placering, som ikke findes af appen Musik. Du kan finde flere oplysninger om at flytte og kopiere filer i Windows under Kopiér eller flyt filer og mapper.

Der findes Music Pass-indhold i min musiksamling, og de afspilles som et 30-sekunders eksempel

Hvis du ikke længere har et Xbox Music Pass, men du stadig har numre eller albums på din enhed, kan du vælge at nulstille skyen i dine Xbox Music-indstillinger.

Mit land eller område er ændret

Hvis du vil opdatere dit land eller område, skal du se Skift området for din Xbox Live-konto.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Ofte stillede spørgsmål til OneDrive Music og oplysninger om fejlfinding", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side