Del denne side

Sådan foretager du fejlfinding, hvis du har problemer med at afspille en disk på din Xbox One

Hvis din disk ikke kan indlæses eller afspilles på din Xbox One-konsol, kan du prøve løsningerne på denne side.

På denne side

Nogle diske kan afspilles, men andre diske kan ikke afspilles eller giver en fejl

Hvis du har problemer med en bestemt disk, men andre diske fungerer fint, skal du prøve disse løsninger.

Vigtigt for kunder i Nordamerika og Europa Fra den 21. september 2016 gælder følgende, hvis du oplever problemer med UHD (Ultra High Definition) Blu-ray-diske på en Xbox One S-konsol:

Xbox One S overholder fuldt ud kravene til Ultra HD Blu-ray, men vi ved dog, at et begrænset antal 4K Ultra HD Blu-ray-filmdiske, som er produceret først i 2016 muligvis ikke kan afspilles på Xbox One S-konsollen. Problemet er efterfølgende blevet løst, men hvis du ikke kan afspille en bestemt 4K Ultra HD Blu-ray-filmdisk, kan du kontakte filmstudiets kundeservice for at få hjælp. Bemærk, at konsollen ikke skal repareres eller opdateres for at løse dette bestemte diskproblem. Hvis du har brug for yderligere hjælp med dette, kan du ringe til os på 1-800-4-MY-XBOX (USA og Canada) eller kontakte Xbox Support.

Løsning 1: Sørg for, at disken er ren og uden fejl

Rengør disken med en blød, ren og let fugtet klud. Hold om kanten af disken uden at berøre oversidens eller undersidens overflade.

En hånd holder en disk på kanterne.
En hånd tørrer en disk med en klud. Pilene peger udad fra midten af disken.

Løsning 2: Prøv om muligt at afspille disken på en anden Xbox One-konsol

Hvis du afspiller disken på en anden konsol, kan du nemmere afgøre, om der er problemer med disken eller med konsollens diskdrev. Prøv disken i en vens konsol eller hos en forhandler, der kan teste diske.

Hvis disken fungerer på en anden Xbox One-konsol, skal du gå til dette afsnit: Ingen af mine diske kan afspilles, eller min disk bliver ikke registreret, når jeg indsætter den.

Løsning 3: Sørg for, at Blu-ray-afspillerappen er installeret korrekt

Hvis du kan afspille spildiske, men ikke cd'er, dvd'er eller Blu-ray-diske, skal du tjekke, om Blu-ray-afspillerappen er installeret korrekt. Du kan finde flere oplysninger i Konfigurer og installer afspillerappen til Blu-ray og dvd på Xbox One.

Løsning 4: Tjek, at din dvd eller Blu-ray-disk er fra det område/den region, hvor du købte din konsol

Se Områder og formater for Blu-ray- og dvd-film, der understøttes på Xbox One for at få flere oplysninger.

Løsning 5: Udskift spillet

Hvis ingen af de foregående løsninger afhjælper problemet, og du stadig ikke kan afspille en bestemt disk, skal du gå til Ombytning af Xbox One-spildisk for at se, hvordan du får et nyt Microsoft-spil. Hvis spillet ikke er udgivet af Microsoft, skal du kontakte spiludgiveren for at få oplyst retningslinjerne vedrørende erstatning af spildiske.

Vigtigt! Hvis du ikke kan afspille nogen spil eller diske, skal du gå til afsnittet Ingen af mine diske kan afspilles, eller min disk bliver ikke registreret, når jeg indsætter den. Her kan du få hjælp, så du ikke kommer til at foretage en unødvendig ombytning af disken.

Ingen af mine diske kan afspilles, eller min disk bliver ikke registreret, når jeg indsætter den

Prøv følgende løsninger, hvis ingen af dine diske kan afspilles, eller hvis du indsætter en disk, og konsollen ikke registrerer den. Hvis der vises en meddelelse på Xbox-startskærmen, hvor du bliver bedt om at indsætte en disk, selvom der allerede er indsat en disk, betyder det, at konsollen ikke har registreret din disk. Disse scenarier kan skyldes to mulige problemer:

  • Indstillingen for strømstyringsplanen Straks tændt kan på et mindre antal konsoller medføre, at konsollen ikke kan læse diske.
  • Konsollens diskdrev skal til service.

Løsning 1: Hvis du bruger strømstyringsplanen Straks tændt, skal du skifte strømstyringsplan og slukke og tænde konsollen

Sådan gør du:

  1. Tryk på Xbox-knappen for at åbne guiden.
  2. Gå til Indstillinger.
  3. Vælg Alle indstillinger.
  4. Vælg Tænd/sluk.
  5. Vælg Strømstyringsplan.
  6. Vælg Energibesparende.
  7. Foretag en "fuldstændig genstart". Dette gør du ved at holde tænd/sluk-knappen på konsollen nede i 10 sekunder. Når konsollen er helt slukket, skal du trykke på tænd/sluk-knappen igen for at genstarte konsollen.
  8. Prøv at bruge disken igen. Vent et par sekunder for at se, om konsollen registrerer den. Hvis konsollen nu kan læse disken, kan du skifte tilbage til strømstyringsplanen Straks tændt (Instant-on).

Følg ovenstående trin, hvis problemet opstår igen.

Løsning 2: Anmod om en reparation

Hvis den foregående løsning ikke løste problemet, skal din konsol repareres. Gå til Online Service Center for at anmode om en reparation. Du kan finde flere oplysninger under Få din Xbox-konsol eller Kinect-sensor repareret.

Min disk indlæses, men den kan ikke installeres

Hvis du har en spildisk, der kan indlæses, men som ikke kan installeres, skal du se Installationsprocessen stopper på eller tæt ved 0 %, når du installerer et Xbox One-spil fra en disk.

Hvis din disk kan indlæses, men ikke bliver genkendt af konsollen (konsollen beder dig om at indsætte en disk, selvom du allerede har gjort det), skal du se det forrige afsnit, Ingen af mine diske kan afspilles, eller min disk bliver ikke registreret, når jeg indsætter den.

Hvis du stadig har problemer med at installere spillet fra disken, skal du se afsnittet "ofte stillede spørgsmål" til Sådan installerer du spil på Xbox One.

Mit spil går ned, og jeg kommer tilbage til startskærmen

Hvis spillet indlæses korrekt, og du kan starte spillet, vil problemet typisk skyldes din konsols diskdrev. Kontrollér, at disken ikke er ridset. Hvis den ikke er det, kan du prøve at se under Løsning af problemet med at dit Xbox One-spil fryser.

Min disk sidder fast, og jeg kan ikke få den ud

Hvis din disk har sat sig fast i konsollen, skal du se Skub en disk ud manuelt på din Xbox One-konsol.

Jeg skal have en ny Xbox One-spildisk

Tjek de foregående fejlfindingstrin for at sikre dig, at det er en ny disk, du har brug for, og ikke en konsolreparation. Hvis du tror, at du skal have en ny disk, efter at have læst denne side, skal du se Ombytning af Xbox One-spildisk.

Min konsol laver en kværnende lyd, når jeg indsætter eller afspiller en disk

Hvis du hører en kværnende lyd, når du indsætter eller afspiller en disk, skal konsollen muligvis til reparation. Gå til Online Service Center for at anmode om en reparation. Du kan finde flere oplysninger under Få din Xbox-konsol eller Kinect-sensor repareret.

Bemærk! Hvis du har diskrelaterede problemer, skal du sikre dig, at konsollen står vandret på en flad, stabil overflade. Konsollen er ikke designet til at blive brugt, mens den står lodret. Der kan opstå problemer med diskdrevet i denne position. Du kan finde flere oplysninger i Sådan placerer du din Xbox One-konsol.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Sådan foretager du fejlfinding, hvis du har problemer med at afspille en disk på din Xbox One", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side