Del denne side

Softwarelicensaftale

LICENSVILKÅR FOR XBOX-SOFTWARE

NÅR DU BRUGER DIN XBOX-KONSOL, KINECT SENSOR ELLER GODKENDT TILBEHØR (DER ER DEFINERET HERUNDER), ACCEPTERER DU DENNE SOFTWARELICENS. LÆS DENNE SOFTWARELICENS GRUNDIGT, FØR DU INSTALLERER SOFTWAREN. HVIS DU IKKE ACCEPTERER DENNE SOFTWARELICENS, MÅ DU IKKE BRUGE DIN XBOX ONE, XBOX 360, KINECT FOR XBOX ELLER NOGET GODKENDT TILBEHØR. DU SKAL RETURNERE DET I UBRUGT STAND TIL FORHANDLEREN ELLER MICROSOFT FOR AT FÅ DINE PENGE REFUNDERET. Du kan kontakte Microsoft på: http://support.xbox.com.

1. Definitioner

(a) "Xbox-konsol" refererer til en Xbox One-, Xbox 360- eller den originale Xbox-konsol.

(b) "Kinect Sensor" refererer til Xbox One-sensoren, som du har købt gennem en autoriseret forhandler.

(c) "Godkendt tilbehør" refererer til et hardwaretilbehør med Microsofts varemærke for Xbox One, Xbox 360 eller Xbox og/eller et hardwaretilbehør med en tredjeparts varemærke, der er givet i licens til Microsoft, for Xbox One, Xbox 360 eller Xbox, der leveres i emballage med det officielle logo for "Givet i licens til Xbox One" og/eller "Udviklet til Xbox".

(d) "Godkendte spil" refererer til Xbox-spil på spildiske, der er udgivet af eller har licens fra Microsoft samt spilindhold, der er downloadet fra Microsofts Xbox Live-service eller webstedet xbox.com (for eksempel avatars, spil der kan downloades, tilføjelsesprogrammer til spil osv.).

(e) "Xbox-software" refererer til software, der er forudinstalleret på Xbox-konsollen eller det godkendte tilbehør, herunder alle opdateringer, som Microsoft måtte gøre tilgængelig fra tid til anden.

(f) "Uautoriseret tilbehør" refererer til alt hardwaretilbehør, der ikke er godkendt tilbehør, med undtagelse af USB memory sticks, digitale kameraer, der bruges til at tage billeder og optage videoer, samt musikafspillere, der bruges til at afspille musik eller vise billeder eller videoer.

(g) "Uautoriserede spil" refererer til spildiske, downloadede spil samt spilindhold eller -medier, der ikke er autoriserede spil.

(h) "Uautoriseret software" refererer til alt software, der ikke udgives af Microsoft gennem Xbox One, Xbox 360 eller Xbox-spildiske, eller som har licens fra Microsoft, Microsofts Xbox Live-service eller webstedet Xbox.com.

(i) "Du/dig" refererer til brugeren af en Xbox-konsol, Kinect Sensor eller autoriseret tilbehør.

2. Licens

(a) Xbox-softwaren gives i licens til dig; det bliver ikke solgt. Du har kun licens til at bruge Xbox-softwaren, som den er forudinstalleret på din Xbox-konsol eller det autoriserede tilbehør samt de opdateringer, Microsoft udgiver fra tid til anden. Du må ikke kopiere eller foretage reverse engineering af Xbox-softwaren.

(b) Du er indforstået med følgende betingelser i denne Xbox-softwarelicens:

     (i) Du må ikke bruge uautoriseret tilbehør eller uautoriserede spil. Det er muligt, at de ikke fungerer, eller at de helt holder op med at virke efter en softwareopdatering af Xbox.

     (ii) Du må ikke bruge eller installere nogen uautoriseret software. Hvis du gør det, vil din Xbox-konsol, Kinect Sensor eller det uautoriserede tilbehør muligvis ikke virke på det tidspunkt eller helt holde op med at virke efter en softwareopdatering af Xbox.

     (iii) Du må ikke forsøge at bekæmpe eller omgå nogen tekniske begrænsninger, sikkerhed eller systemer mod piratkopiering i nogen Xbox-konsol, Kinect Sensor eller noget autoriseret tilbehør. Hvis du gør det, vil din Xbox-konsol, Kinect Sensor eller det uautoriserede tilbehør muligvis ikke virke på det tidspunkt eller helt holde op med at virke efter en softwareopdatering af Xbox.

     (iv) Microsoft kan benytte tekniske foranstaltninger, herunder opdateringer af Xbox-softwaren, til at forhindre brugen af uautoriseret tilbehør og uautoriserede spil samt for at beskytte de tekniske begrænsninger, sikkerhedssystemer og systemer mod piratkopiering i Xbox-konsollen, Kinect Sensoren eller det autoriserede tilbehør.

     (v) Microsoft kan fra tid til anden opdatere Xbox-softwaren uden yderligere meddelelser til dig, for eksempel for at opdatere enhver teknisk begrænsning, sikkerhedssystem eller system mod piratkopiering.

3. Garanti.

Xbox-softwaren er dækket af garantien for din Xbox-konsol, Kinect Sensor eller det autoriserede tilbehør, og Microsoft yder ikke nogen yderligere garanti eller andre mindre væsentlige betingelser for Xbox-softwaren. Ingen andre må give nogen garanti eller mindre betingelser på vegne af Microsoft.

4. UDELUKKELSE AF BESTEMTE SKADER

MICROSOFT ER IKKE ANSVARLIG FOR NOGEN INDIREKTE, HÆNDELIGE, SÆRSKILTE SKADER ELLER FØLGESKADER, HELLER IKKE FOR TAB AF DATA, FORTROLIGE OPLYSNINGER, FORTROLIGHED ELLER FORTJENESTE ELLER FOR MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE XBOX-SOFTWAREN. DISSE UDELUKKELSER GÆLDER SELV I DE TILFÆLDE, HVOR MICROSOFT ER UNDERRETTET OM MULIGHEDEN AF, AT DISSE SKADER FOREKOMMER, OG SELV HVIS DET PRIMÆRE FORMÅL AF ENHVER AFHJÆLPNING MISLYKKEDES. I nogle lande er det ikke tilladt at udelukke bestemte forhold eller begrænse hændelige skader eller følgeskader. Det er derfor muligt, at denne begrænsning eller udelukkelse ikke gælder for dig.

Disse vilkår gælder i det omfang, lovgivningen tillader det, og medmindre, de er forbudte i henhold til lovgivningen. Vilkårene ændrer ikke de rettigheder, som du har i medfør af lovgivningen i dit land, hvis denne lovgivning ikke tillader en sådan ændring.

5. Område og lovvalg.

Licensen er udelukkende gyldig i det land, hvor du købte din Xbox-konsol, Kinect Sensor og/eller godkendte tilbehør. Licensen er udstedt i henhold til og skal fortolkes i overensstemmelse med lovene i det land, hvor du bor, uanset modstridende lovregler

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Softwarelicensaftale", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side