Del denne side

Hvad er Xbox Live, og hvordan kommer jeg i gang med at bruge tjenesten?

Når du logge på din Microsoft-konto på din Xbox One-konsol, får du automatisk forbindelse til Xbox Live på det grundlæggende niveau. Hvis du ikke allerede har en Microsoft-konto, kan du oprette en gratis.

Bemærk! Hvis du lige er begyndt at bruge din nye Xbox One-konsol, skal du bruge Løsning af problemer med Xbox One-systemopsætning.

Få mere at vide om Xbox Live

Hvad er Xbox Live?

Xbox Live er onlinetjenesten til Xbox One. Xbox Live er din billet til verdens mest spændende sociale underholdningsnetværk.

Med en gratis Xbox Live-konto kan du opleve de mest populære spil, se HD-film og TV-serier, live-begivenheder, lytte til musik og se sport, og du får adgang til de bedste underholdningsapps, Microsoft Edge og Skype på dit TV.

Med et Xbox Live Gold-medlemskab får du adgang til Games with Gold og gratis spil til både Xbox One og Xbox 360. Vi har også introduceret Deals with Gold til Xbox One, som giver medlemmer særlige rabatter på spil i Xbox Store. Med alt dette og den mest avancerede multiplayerplatform er Xbox Live Gold bedre end nogensinde. Og du kan bruge dit Xbox Live Gold-medlemskab på både Xbox 360 og Xbox One. Så hvis du allerede har Xbox Live Gold-medlemskab, er du helt klar.

Her er nogle eksempler på, hvad du kan gøre på Xbox Live:

  • Spil multiplayerspil online med dine venner, uanset hvor de er – uden begrænsninger
  • Download og spil gratis spildemoer og komplette Xbox One-spil*
  • Få eksklusive medlemstilbud, og se trailere
  • Se film og TV-serier via Film og tv og fra en række populære partnertjenester
  • Se sport med ESPN, NFL og andre sportsapps – der kommer hele tiden nye til Xbox One
  • Lyt til den musik, du kan lide, med Groove** og iHeartRadio
  • Brug din telefon eller tablet som en ekstra skærm, og få en endnu bedre oplevelse med dine spil og din underholdning
  • Få adgang til spil, der er gemt i skyen, uanset hvor du er*
  • Brug din stemme og Kinect-sensoren til at finde spil, musik, film og TV-serier

*Denne funktion kræver et Xbox Live Gold-medlemskab. Gå til Xbox Live Gold for at tilmelde dig i dag.
**Til denne funktion kræves der et Groove Music Pass-abonnement. Gå til Microsoft Groove for at tilmelde dig i dag.

Hvordan kan jeg forbinde min Xbox One-konsol til Xbox Live?

Du kan oprette forbindelse fra din konsol til Xbox Live med en kabelforbindelse eller en trådløs forbindelse.

  • Kabelforbindelse

    En kabelforbindelse er den hurtigste og mest pålidelige måde at oprette forbindelse til Xbox Live på. Med en kabelforbindelse skal du bruge et netværkskabel til at tilslutte Xbox One-konsollen til en router eller et modem. Du har brug for følgende:

    • En router, en gateway eller et modem
    • Et netværkskabel
    • En hurtig internetforbindelse, f.eks. bredbånd
  • Trådløs forbindelse

    Med en trådløs forbindelse kan du oprette forbindelse mellem Xbox One-konsollen og Xbox Live uden at bruge netværkskabler. Det betyder, at du får mulighed for at flytte din konsol længere væk fra netværkshardwaren (router, gateway eller modem). Xbox One-konsollen kan bruge det eksisterende trådløse netværk. Du har brug for følgende:

    • En hurtig internetforbindelse, f.eks. bredbånd

      Bemærk! Satellit-, 3G- eller 4G-telefonforbindelser frarådes, fordi du med stor sandsynlighed kommer til at opleve langsom ydeevne eller forsinkelser.

    • En router, gateway eller et trådløst adgangspunkt

Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du forbinder din Xbox One-konsol til Xbox Live via enten en kabelforbindelse eller en trådløs forbindelse, skal du følge fremgangsmåden i Løsning til oprettelse af forbindelse til Xbox One for første gang.

Hvordan kan jeg indløse min kode?

Hvis du har en forudbetalt kode til et gratis Xbox Live Gold-prøvemedlemskab, kan du se, hvordan du indløser den, i Sådan indløser du en forudbetalt Xbox-kode.

Hvis du ikke har et prøvemedlemskab, men gerne vil have et, skal du se Sådan får du et Xbox Live Gold-medlemskab.

Hvordan kan jeg dele Gold på min hjemme-Xbox?

Xbox Live Gold-medlemmer kan dele Gold på deres hjemme-Xbox. Første gang du logger på en Xbox One og gemmer din adgangskode, bliver den pågældende konsol din hjemme-Xbox. Med funktionen Min hjemme-Xbox kan du gøre følgende:

  • Del spil og downloadet indhold, der er købt i Store, med andre brugere, som logger på din konsol. Du kan også dele spil, der er downloadet som en del af et abonnement.
  • Del dit Xbox Live Gold-medlemskab med alle, som logger på din konsol.

Du kan også spille downloadede spil, mens du er på rejse. Eller du kan fortsætte et spil på din hjemme-Xbox efter en driftsfejl på netværket eller tjenesten. Du skal sikre dig, at konsollen er sat til at være din hjemme-Xbox, inden du går offline. Du kan få mere at vide under Brug Xbox One offline.

Hvis du har flere Xbox One-konsoller, eller hvis du logger på flere konsoller, anbefaler vi, at du angiver den mest brugte konsol som din hjemme-Xbox. Du kan se, hvordan du gør det, i Sådan angiver du en Xbox One-konsol som din hjemme-Xbox.

Var denne artikel nyttig?

Ja
Nej

Tak for din feedback

Tak for din feedback!

Vi beklager, at denne artikel ikke kunne løse dit problem. Vi giver ikke op, og det skal du heller ikke gøre. Prøv gruppeindstillingen herunder.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Giv feedback om dette emne

255 tegn tilbage.
Beskyt dine personlige oplysninger ved ikke at medtage kontaktoplysninger i din feedback.
Få hjælp fra gruppen
Ambassador chat image
Ambassadørchat
Chat direkte med en anden Xbox-bruger, der gerne vil hjælpe.

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Hvad er Xbox Live, og hvordan kommer jeg i gang med at bruge tjenesten?", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side