I denne artikel forklares det, hvordan du kan købe og indløse forudbetalte koder og Microsoft Points, så du kan købe ting på Xbox og Zune og forlænge dine medlemskaber.
Forudbetalte koder og Microsoft Points
- Microsoft Points er et pengesystem, der kan bruges på Zune og Xbox LIVE. Du kan få Microsoft Points ved at indløse en forudbetalt kode, eller du kan købe point direkte med dit kreditkort via konsollens Dashboard, på Xbox.com eller i Zune-softwaren.
- Forudbetalte koder kan købes i butikkerne. Når du køber en forudbetalt kode, kan du indløse den til Microsoft Points og købe elementer og tjenester i Xbox LIVE-butikkerne eller på Zune Marketplace.
Flere oplysninger om forudbetalte koder
Du kan indløse forudbetalte koder på konsollen, på Xbox.com eller i Zune Music + Video-softwaren: Herefter kan du købe følgende:
- Xbox LIVE Gold-medlemskaber: Spil online med vennerne, og få adgang til film, tv-programmer og meget mere.
- Indhold på Xbox LIVE Markedsplads: Hent nye spil, udvidelser til dine favoritspil, avatartilbehør, musik, videoer og meget mere.
- Microsoft Points: Foretag køb på Xbox LIVE og Xbox Music Store eller Xbox Video Store (også kendt som Zune Marketplace). Når du køber noget, bliver der trukket point som betaling på saldoen til din konto.
Med forudbetalte koder kan du betale efter forbrug. Du får desuden følgende fordele:
- Hvis du køber point fra en deltagende forhandler, behøver du ikke at gemme kreditkortoplysninger online.
- Når du køber på Xbox Music Store eller Xbox Video Store (også kendt som Zune Marketplace), kommer du til at eje det indhold, du har købt med point.
- Hvis du bruger Microsoft Points til at købe musik eller musikvideoer, kan du brænde dem til en cd eller dvd. (Du kan dog ikke brænde "Download to Own"-tv-videoer til en cd eller dvd).
Sådan kan du købe Microsoft Points
Du kan købe point på xbox.com, på Xbox-konsollen eller i Zune-softwaren. Sådan gør du:
På en computer på Xbox.com
- Gå til Xbox-siden Min konto. Hvis du bliver bedt om det, skal du logge på med din Microsoft-konto (tidligere Windows Live ID).
- Klik på Tilføj point i afsnittet Microsoft Points, og udfør derefter de trin, der er angivet. Du bliver muligvis bedt om at angive adgangskoden til din Microsoft-konto igen.
På Xbox-konsollen
- Gå til Games, Video eller Apps på konsollen.
- Vælg Marketplace, gå til markedspladsen, og vælg noget, du vil købe.
- Hvis du ikke har alle de point, der kræves til købet, bliver du bedt om at tilføje Microsoft Points. Følg vejledningen for at tilføje point.
Via Zune-softwaren
- Start softwaren, og klik derefter på Indstillinger øverst på skærmen.
- Klik på Konto øverst til venstre, klik på Køb Microsoft Points på listen midt på skærmen, og udfør derefter de trin, der angives.
Du kan indløse forskellige typer forudbetalte koder og straks anvende dem på din konto. Sådan gør du:
- Gå til Redeem Code på en computer, og log på med din Microsoft-konto (tidligere kendt som Windows Live ID).
- Angiv den forudbetalte kode på 25 tegn, og klik på Redeem Code.
Her kan du se, hvad der sker med din konto, når du indløser forskellige typer forudbetalte koder:
Xbox LIVE Gold-medlemskab: Et Xbox LIVE Gold-medlemskab føjes til din konto, eller et eksisterende medlemskab udvides.
Microsoft Points: Microsoft Points føjes til din konto.
Xbox LIVE-indhold: Indholdet føjes til din konto og begynder at blive overført.
Din Microsoft Points-saldo
Du kan se din Microsoft Points-saldo og din betalingsoversigt på faktureringssiden for din Microsoft-konto. Du kan også se din pointsaldo øverst på Xbox.com-siden, når du har logget på, og du kan se dine pointoplysninger på siden Min konto.
Der gælder følgende begrænsninger for Microsoft Points:
- Du kan bruge op til 20.000 points (eller 400 USD) pr. dag.
- Du kan købe op til 10.000 point (eller 125 USD) for hver 24-timers periode.
- Du kan have op til 76.000 point (eller 950 USD) på din konto på én gang.
Problemer med at indløse forudbetalte koder
Hvis du forsøger at indløse en forudbetalt kode, vises muligvis en af følgende fejlmeddelelser:
Can't redeem your code, the code is either mistyped or is valid for a different site.
Can’t redeem your code. Please try again.
An unknown error occurred.
Prøv følgende løsninger i rækkefølge:
- Kontrollér, at den kode, du har skrevet, svarer til koden på kortet.
- Koder er alfanumeriske strenge med 25 tegn.
- Nogle tal og bogstaver ligner hinanden, så det er en god ide at dobbelttjekke koden. For eksempel:
- Tallet 8 kan ligne det store bogstav B.
- Hvis et stort V står to gange lige efter hinanden, kan de to V'er ligne det store W.
- Tallet 0 kan ligne det store bogstav O.
- Tjek, at du ikke allerede har indløst den kode, som du prøver at bruge.
- Der kan være problemer eller meget trafik på netværket. Gå til siden Tjenestestatus for at tjekke status for Zune- og Xbox LIVE-serverne.
- Hvis du har en udestående saldo for en tjeneste, der er knyttet til din Microsoft-konto (også kendt som Windows Live ID), kan du muligvis ikke indløse en forudbetalt kode. Sørg for, at de tjenester, der er knyttet til din Microsoft-konto, er opdaterede, og at der ikke er udestående saldoer. Dette kan du gøre ved at gå til faktureringssiden for din Microsoft-konto og tjekke status for din konto.
- Sørg for, at alle de faktureringsoplysninger og kontaktoplysninger, der er knyttet til din Zune- eller Xbox-konto, er opdaterede. Benyt følgende fremgangsmåde:
- Gå til faktureringssiden for din Microsoft-konto , og log på ved hjælp af din Microsoft-konto.
- Klik på Profil. Klik på Rediger profil, hvis du har brug for at ændre oplysningerne, og opdater oplysningerne.