Del denne side

Sådan installerer du Halo Wars 2 fra Windows 10-disk

Hvis du har købt Halo Wars 2 på Windows 10-disk, kan du installere det på din Windows 10-enhed uden at skulle finde installationsfilen frem fra Microsoft Store (dvs. en offline-installation). Som del af processen skal du stadig være forbundet til Microsoft Store og logget på med din Microsoft-konto for at licensere din konto, så du kan spille. Denne side fører dig gennem processen med at indløse din digitale spilversion, så du også kan spille på Xbox One.

Hvis du har Xbox One-disken, kan du få flere oplysninger under Sådan installerer du spil på Xbox One.

Bemærk! Windows 10-disken kan kun købes i Europa.

På denne side

Installér Halo Wars 2 på Windows 10 fra en disk

Før du starter installationen, skal du sikre dig, at din Windows 10-enhed opfylder spillets systemkrav. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du tjekker din enhed, i Sådan ser du, om et spil vil virke på din Windows 10-enhed. Vi anbefaler også, at du afslutter alle andre mindre vigtige programmer, før du begynder installationen af Halo Wars 2. Dette omfatter antivirus- og anti-spam-software, der kan forstyrre installationen.

Sådan installerer du Halo Wars 2:

  1. Indsæt den dvd, der er mærket med DISC 1, i dvd-drevet.
    Hvis automatisk afspilning er aktiveret på enheden, starter installationen automatisk, når du indsætter en dvd.
    Hvis automatisk afspilning er deaktiveret på din pc:
    1. På skrivebordet i Windows 10 skal du klikke på Cortanas søgefelt ud for knappen Start og skrive "Kør" og derefter trykke på Enter.
    2. Skriv bogstavet for dit dvd-drev efterfulgt af "Setup.exe" (f.eks. "D:\Setup.exe"), og tryk derefter på Enter.

      ELLER

    3. På skrivebordet i Windows 10 skal du højreklikke på Windows 10 Start-knappen og vælge Stifinder.
    4. Dobbeltklik på det dvd-drev, hvor DISC 1 er blevet indsat, og dobbeltklik derefter på filen Setup.exe (program) for at starte installationsprogrammet.
  2. På installationsskærmen skal du trykke på Næste for at fortsætte.
  3. På skærmen Indløs licenstoken skal du klikke på knappen Indløs licenstoken. Så føres du til din Microsoft-konto.
  4. Log på, hvis du bliver bedt om det. Når du logger på, skal du sørge for at bruge den samme konto, som du bruger til at spille på Xbox. Dette er vigtigt, da det vil være den konto, som den digitale version af spillet er licenseret til.
    1. Hvis du allerede er logget på, skal du kontrollere, at den konto, du er logget på, er den samme som den, du bruger til Xbox. Det kan du gøre ved at holde markøren over ikonet øverst til højre på siden.
  5. Hent din 25-cifrede kode fra Halo Wars 2-diskcoveret, og skriv den på skærmen Indløs kode eller gavekort. Dobbelttjek, at den viste mailadresse over indløsningsfeltet er korrekt.
  6. Fortsæt installationen ved at klikke på Næste på skærmen Indløs licenstoken.
  7. Når installationen er udført, kan du starte spillet.

Installér Halo Wars 2 på Xbox One

Når du har logget på din Microsoft-konto og indløst din digitale Halo Wars 2-kode, vises Halo Wars 2 automatisk under Mine spil og apps på din Xbox One. Hvis du ikke har en Xbox One, bliver det tilgængeligt, hvis du vælger at købe en i fremtiden.

Sådan installerer du Halo Wars 2 på Xbox One:

  1. Log på din konto. Det skal være den samme konto, som du brugte til at installere Halo Wars 2 med i Windows 10.
  2. Gå til Mine spil og apps.
  3. Find feltet til Halo Wars 2 i afsnittet Klar til at installere.
  4. Vælg feltet, hvorefter spillet downloades på din konsol.
  5. Når installationen er færdig, kan du køre spillet fra afsnittet Installerede spil.

Fejlfind installationsproblemer

Du kan støde på et af følgende problemer, når du installerer fra en disk:

  • Licens ubekræftet – du har muligvis oprettet en ny Microsoft-konto for at indløse den kode, som du fik.
  • I så fald anbefaler vi, at du følger disse trin:
    • Fuldfør installationen af Halo Wars 2.
    • Genstart din Windows 10-enhed.
    • Åbn Microsoft Store, og log på med den Microsoft-konto, du brugte til at indløse din kode med.
    • Gå til Mit bibliotek.
    • Bekræft, at Halo Wars 2 er blevet føjet til Spil.
    • Hvis du ser Halo Wars 2 i dit bibliotek, vil du kunne starte og spille spillet på trods af den tidligere fejl.
    • Hvis du ikke kan se Halo Wars 2 på din spilliste, skal du kontrollere, at du er logget på Microsoft Store med den rigtige Microsoft-konto.
    • Hvis du er sikker på, at du bruger den samme Microsoft-konto, og stadig ikke kan se Halo Wars 2 i dit bibliotek, skal du gå til THQ Nordic-supportwebstedet.
  • Fejl med destinationsdrev – dette kan ske, når der er et problem med din installationsdisk, eller når der er et problem med det destinationsdrev, du forsøger at installere spillet på.
  • I så fald anbefaler vi, at du følger disse trin:
    • Kontrollér, at der ikke er nogen ridser e.lign. på din installationsdisk, som kan påvirke dit mediedrevs evne til at læse data.
    • Kontrollér det destinationsdrev, som du forsøger at installere spillet på, for at være sikker på, at der ikke er noget problem med selve drevet nogen eksisterende problemer med at skrive data på det drev.
    • Hvis du har fulgt begge disse trin og ikke kan finde nogen problemer med din installationsdisk eller dit destinationsdrev, skal du genstarte din Windows 10-enhed og prøve at installere igen.
    • Hvis du ser denne fejl igen og ikke kan installere Halo Wars 2, skal du gå til THQ Nordic-supportwebstedet.
  • Installationen mislykkedes – denne fejl opstår nogle gange, hvis du prøver at installere Halo Wars 2, mens andre eller mindre vigtige programmer kører i baggrunden.
  • I så fald anbefaler vi, at du følger disse trin:
    • Luk det program, der nævnes i fejlmeddelelsen, og prøv at installere igen.
    • Hvis du får denne fejl igen, skal du genstarte din Windows 10-enhed.
    • Luk alle mindre vigtige programmer, inkl. det program, der nævnes i fejlmeddelelsen.
    • Genstart installationen.
    • Hvis du fortsat får denne fejl og ikke kan installere Halo Wars 2, skal du gå til THQ Nordic-supportwebstedet.
  • Du har ikke nok plads på din enhed – sørg for, at installationsdrevet har mindst 40 GB ledig plads. Du kan administrere dit lager ved at gå til Find ud af, hvor meget lagerplads din pc har.
  • Du kan ikke logge på din Microsoft-konto – der kan være et netværksproblem eller et problem på din lokale enhed, der forhindrer dig i at komme online. Se siden Xbox Live-status for at få mere at vide om tjenesten. Hvis du har problemer med at logge på din Microsoft-konto, skal du gå til Support til min konto.

Hvis der er andre problemer med selve disken, inkl. installationsproblemer, der skyldes disken, skal du gå til THQ Nordic-supportwebstedet.

Relaterede problemer

Kontakt os

Vil du kontakte support vedrørende problemet "Sådan installerer du Halo Wars 2 fra Windows 10-disk", som du læste om, eller vedrørende et andet problem?

Del denne side